I 2023 gennemførte Finanstilsynet en temaundersøgelse af aflønningsområdet, hvor Lunar Banks lønpolitik og praksis blev vurderet. Nu ligger vurderingen klar – og banken lønpolitik er i strid med gældende regler.
I 2023 gennemførte Finanstilsynet en temaundersøgelse af lønpolitikken i Lunar Bank. Undersøgelsen havde til formål at vurdere, om bankens lønpolitik og praksis understøtter en effektiv risikostyring og overholder de gældende regler på området.
Resultaterne af undersøgelsen førte til flere påbud og påtaler, som banken nu skal rette op på.
Finanstilsynet har pålagt Lunar Bank flere krav i forbindelse med bankens lønpolitik. Tilsynet har blandt andet påpeget, at bankens lønpolitik ikke indeholdt de nødvendige elementer i overensstemmelse med gældende regler.
“Vi har et godt samarbejde med Finanstilsynet og kan på bagkant af en temaundersøgelse af 15 banker i 2023 konstatere, at Lunar og en række andre danske pengeinstitutter ikke i tilstrækkelig grad har levet op til kravene om lønpolitik og -struktur. Det har vi taget til efterretning og har gennemført ændringerne, så Lunar Bank i dag lever op til påbuddene,” skriver hun.
Specifikt manglede der klare kriterier for tildeling af variabel løn og begrænsninger i udbetalingen af denne, hvilket resulterede i et påbude. Desuden blev det konstateret, at lønpolitikken ikke indeholdt foranstaltninger til at håndtere potentielle interessekonflikter, hvilket også førte til et påbud.
Endelig var lønpolitikken ikke offentliggjort på bankens hjemmeside, som krævet, hvilket også medførte et påbud fra Finanstilsynet.

