Regeringen vil med et nyt udspil forsøge at få flere unge til at søge erhvervsuddannelserne. To arbejdsgiverforeninger ser både roser og torne i det nye udspil.
Over de næste fire år skal der afsættes 300 millioner til erhvervsskolerne, for at sikre, at erhvervsskolerne er på forkant med den grønne omstilling, og til tidssvarende udstyr og grønne lærerkompetencer på erhvervsuddannelserne.
Det er i hvert fald planen med et nyt udspil fra regeringen, og det vækker genklang hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvor underdirektør Tina Voldby, kalder det et uddannelsespolitisk paradigmeskifte i den rigtige retning.
“I det tekniske erhvervsliv har vi gennem flere år arbejdet netop for det. Det er på erhvervsuddannelserne, vi uddanner de faglærte, der udvikler, installerer og producerer den grønne omstilling praksis,” siger hun.
Hold igen med eksperimenter i en periode, hvor vi kommer til at mangle så mange medarbejdere
Morten Frihagen, direktør, Dansk Håndværk.
Men udspillet får en blandet modtagelse hos arbejdsgiverne for de håndværkere, der dels skal sikre de unge en læreplads og efterfølgende ansætte dem, når de er færdiguddannede. Direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen, pointerer, at man ikke bør glemme, at der i de kommende år kommer til at mangle 70.000 faglærte. Det er tal, som ministeriet også selv har påpeget.
“Ikke kun indenfor håndværksfagenes grønne arbejdsområder, men fordel ud over alle byggeopgaver: Renovering, nybyggeri, istandsættelser o.s.v. Altså også de opgaver, der ikke er en konsekvens af klimaomstillingen. Derfor er det ikke nok blot at trække de unge væk fra de eksisterende fagområder og flytte dem over på nye, grønne fag.”
Morten Frihagen henviser samtidig til at undervisningsministeren vil udpege tre klimaerhvervsskoler, der skal sikre, at uddannelserne er på forkant med den grønne omstilling.
“Naturligvis trækker de grønne håndværksopgaver hos en gruppe af de unge. Men at starte forsøg med at omstille uddannelserne på et tidspunkt, hvor byggeriet umiddelbart står overfor en gigantisk udfordring med klimarenovering af vores eksisterende bygningsmasse samtidigt med, at vi kommer til at mangle 70.000 faguddannede, må siges at være noget af en tidsmæssig satsning,” siger han.
Pengene bør ifølge Morten Frihagen bruges på en generel opgradering af skoler og lærekræfter.
“Gerne med vægt på ny klimaviden og tilsvarende udstyr, så den nye viden kommer i spil på samtlige erhvervsskoler, men hold igen med eksperimenter i en periode, hvor vi kommer til at mangle så mange medarbejdere,” siger han.
Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne glæder Tina Voldby siger over, at regeringen nu prioriterer investeringer i udstyr og lærerkompetencer. Elementer som vi i det tekniske erhvervsliv gennem flere år har sat fokus på, da uddannelserne har brug for et markant kvalitetsløft.
“Samtidig er det fornuftigt at udpege tre skoler til at være “klimafyrtårne”, der kan omsætte ny teknologi og viden til målrettede læringsforløb og kompetencer til gavn for den bæredygtige omstilling af samfundet.”