Crowdfunding og det danske hvidvaskdirektiv går ikke hånd i hånd, og direktivet giver ifølge Michael Eis, formand i Dansk Crowdfunding Forening, betydelige problemer for branchen.
“Hvidvasksekretariatet vurderer, at kriminelle aktører anvender peer-to-peer-lån og crowdfunding til mindre hvidvaskaktiviteter, og at det sandsynligvis vil fortsætte og muligvis stige som følge af øget efterspørgsel efter alternative lånemuligheder.”
Således står der i ‘Den nationale risikovurdering af hvidvask’, der blev udgivet af Hvidvasksekretariatet i 2022.
Ifølge Michael Eis, formand i Dansk Crowdfunding Forening, er dette problematisk af flere årsager.
“Hvidvask direktivet (fra Eu) åbner op for nationale fortolkninger, og i Danmark også for at bankerne kan lægge deres eget tolkning ind i den måde de ønsker deres bank skal fortolke hvidvask. (..) I mange af de danske banker har man lagt lidt til, så f.eks. i Danske Bank mener man, at crowdfunding udgør en høj risiko for hvidvask. Alle banker har forholdt sig til det – på en mere restriktiv måde end direktivet foreskriver,” skriver han i et opslag på LinkedIn.
Dette clasher for Michael Eis at se bl.a. med regeringens ambition om, at flere danskere skal investere i startup-virksomheder, hvilket for mange små virksomheder netop er en yndet måde at skaffe kapital.
“Udfordringen – som jeg i regi af booomerang.dk og Dansk Crowdfunding Forening – sidder med hver dag, er, at det giver en række konkrete problemer,” skriver han videre, og lister i alt tre punkter op.
- Mange iværksættere, der benytter en af de tre typer crowdfunding (Reward crowdfunding, Låne crowdfunding, Investerings crowdfunding. red), kan ikke få en erhvervskonto i en bank, hvis de fortæller, de skaffer kapital fra crowdfunding.
- Mange iværksættere og SMV’er, der får udbetalt penge fra en crowdfunding, til en eksisterende erhvervskonto, oplever at pengene ‘spærres,’ indtil banken har fået det godtgjort, hvor pengene kommer fra. Det kan tage flere måneder, og kræver mange ressourcer.
- Hvis forhandlingerne om en ny iværksætterstrategi – som forventet – åbner op for investerings-crowdfunding ved at ændre Selskabsloven § 1, stk. 3., så ApS’er kan crowdfunde og rejse risikovillig kapital på den måde – så skyder vi os selv i benene hvis 1) og 2) stadig er virkelighed.
Michael Eis opfordrer samtidig de danske lovgivere til at se mod udlandet for inspiration til, hvordan man bedst muligt kan løse de nævnte problemer – og skabe bedre vilkår for virksomheder, der benytter sig af crowdfunding.
“I Tyskland og Schweiz ejer en del banker faktisk deres egne crowdfunding-platforme – som en del af deres kundeservice og søgen efter løsninger for deres kunder. Tyskland er da i hvert tilfælde underlagt de samme regler, som vi er i Danmark, så hvad er det vi overregulerer for i Danmark?”