En ny undersøgelse af fremtidens arbejdsmarked viser, at flere ønsker hjemmearbejde, og flere er villige til at gå ned i løn for at få mere fleksibilitet i deres arbejdsliv. Det skal der naturligvis lyttes til, men virksomhederne må ikke glemme de medarbejdere, der stadig ønsker at møde fysisk på arbejde, mener eksperter.
Under corona var hjemmearbejde en nødløsning for at holde gang i virksomhederne, men hjemmearbejdet er blevet populært og en stor del af arbejdslivet for mange på arbejdsmarkedet.
Ny undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Hays viser, at 86 procent ønsker at hjemmearbejde skal være en fast del af deres ansættelseskontrakt.
Claus Elmholdt, lektor i ledelses- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet, fortæller, at det er vigtigt, at virksomhederne ikke glemmer de medarbejdere, som stadig trives bedst i at møde fysisk ind på arbejdspladsen.
“Man skal som leder passe på, at man ikke gør behovet for at møde ind på arbejde til noget ilegitimt,” fortæller Claus Elmholdt.
Det øgede behov for “skræddersyede” arbejdsstrukturer kræver, at man som leder er dygtig til at balancere en masse modsatrettede behov blandt medarbejderne, uden at det går ud over sammenhængskraften på arbejdspladsen.
“Dem, der gerne vil arbejde hjemme, fortæller om et øget fokus og en mulighed for at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Det er jo én form for trivsel, men på den anden side risikerer man at gå på kompromis med sammenhængskraften på arbejdspladsen, som vil gå ud over dem, som motiveres af fællesskabet,” fortæller han.
Derfor peger Claus Elmholdt også på, at ledere i langt højere grad end før, skal være kommunikativt dygtige, så medarbejdere ikke bliver tabt på gulvet.
Hjemmearbejde stiller krav til lederne
Medarbejdernes forventning til arbejdslivet er under forandring, og hjemmearbejdet er bare én del af tendensen, mener Louise Orbesen, der er ejer af ledelseskonsulentvirksomheden, Leading Humans. Det kalder på en moderne leder, der prioriterer kommunikation og tillid mellem medarbejderne højere end tidligere, mener hun.
“Når arbejdsugen for den enkelte medarbejder i langt højere grad er tegnet ud fra den enkelte, kræver det også en dybere psykologisk forståelse fra lederens side. Lederen, der går forrest og tager selvbestaltede beslutninger, er en uddøende race,” forudser Louise Orbesen.
Hun understreger samtidig, at man som leder skal kunne se det nuancerede billede, og ikke kun tilgodeser dem, som efterspørger noget “ekstraordinært”.
“Det er selvfølgelig et spørgsmål om at se på, hvem man er leder for. Hvis halvdelen har et stort behov for fysisk tilstedeværelse, må man jo stramme tøjlerne en lille smule til, og sætte antallet af hjemmearbejdsdagene lidt ned,” siger hun.