Arbejdskraften hænger ikke på træerne for de mange danske håndværksvirksomheder. Derfor er det også afgørende, at man kan fremvise en arbejdsplads, som nye kandidater ønsker at være en del af. Her er den gode tone afgørende, mener Morten Frihagen, direktør i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.
Selv om økonomien går baglæns, vil særligt håndværks- og byggevirksomheder i mange år fremover få svært ved at finde den arbejdskraft, de har brug for. Det indebærer blandt andet, at der skal hentes medarbejdere blandt de nyuddannede og ved at tiltrække ansatte fra andre fag. Og fordi endnu større årgange af faglærte samtidigt går på pension, vil problemet kun vokse i de kommende år.
Opgaven bliver derfor ikke kun at skaffe nye medarbejdere, men også at holde fast i dem, man har. Det kræver god ledelse. For det er nemlig langt fra kun løn og personalegoder, der er afgørende for, om de ansatte har lyst til at blive og nye har lyst til at komme til.
Langt de fleste af os vil gerne møde på arbejde, og ser det som en meningsfuld opgave at udføre et god stykke arbejde. Det betyder nemlig, at vi også indgår i det fælleskab med kolleger, som halvdelen af dagen tilbringes med. Vores erfaringer viser faktisk, at tonen på arbejdspladsen er lige så vigtig som lønnen.
Hver fjerde har været i skænderi
Men hvis omgangstonen er negativ, præget af mistillid og smådrillerier, forsvinder arbejdsglæden og antallet af sygedage stiger. Og det er ikke så ualmindeligt, som man tror. En stor undersøgelse blandt lønmodtagere viste for et par år siden, at konflikter er relativt almindelige. Fire ud af ti svarede, at de indenfor det seneste år havde haft skænderier eller konflikter på arbejdspladsen. Langt de fleste var om faglige forhold og kun en mindre del personlige.
Nu har håndværks- og byggefagene typiske været et mande-fag, præget af en århundrede lang tradition for at sige tingene direkte. Men det er under forandring. Derfor skal omgangsformen i en moderne virksomhed nu tilpasses, så alle generationer føler sig godt tilpas med tonen på arbejdspladsen.
Der skal tages hensyn til den nyansatte eller den nye lærling, så han eller hun kan falde til og føle sig velkommen blandt de garvede kolleger. Den skal også passe til de ældre, der nærmer sig pensionsalderen, så de vælger at blive et år eller to ekstra, fordi kammeratskabet og den daglige oplevelse af fælleskab giver lyst til at fortsætte.
Derfor er det lederens opgave at sikre den gode tonen på arbejdspladsen. Ikke kun for de ansattes og ens egen skyld, men også for virksomhedens fremtid. For det har indvirkning på virksomhedens effektivitet, resultat og ikke mindst evne til at tiltrække og fastholde gode medarbejdere.
Stop op og lyt
Mange vil sige, at det er en selvfølge. De fleste håndværksvirksomheder tager lærlinge. De gør et stort arbejde for at få dem til at falde til, lære dem op og uddanne dem til dygtige håndværkere. Og nogle mestre kan fejlagtig konkludere, at fordi svendene har været i virksomheden i adskillige år, må tonen være i orden.
Men sådan er det desværre ikke altid. Som arbejdsgiverforening må vi jævnligt rådgive, når tingene er gået i hårdknude og gemytterne er kommet så langt fra hinanden, at der må søges råd hos andre.
For at undgå det, bør man som leder engang imellem stoppe op og lytte. Holder de ansatte den gode tone? – er der nogen, der behandles hårdere end andre, og får den nye —- ansatte—–eller lærling den venlige vejledning, der skal til i starten. Men selvfølgelig skal man også se indad. Bidrager man selv i dagligdagen – også når der skal gives kritik eller uddeles utaknemmelige opgaver?
Forandring kræver tid
Det er vanskeligt at ændre en årelang tradition. Nogle steder kan kulturen være så nedslidt eller ude af trit, at der skal gennemgribende forandring til. I den situation står lederen overfor en vanskelig opgave, der kræver planlægning og udarbejdelse af klare retningslinjer og politiker i virksomheden. I andre situationer kan der være behov for hjælp fra andre.
Men de fleste steder skal omgangstonen blot justeres og gradvist have et løft. Der er vejen ofte at tage det i små skridt. Når de ansatte eksempelvis er samlet til et byggemmøde, kan man slutte med en opfordring til at skabe den gode stemning: At alle siger godmorgen, når man møder en kollega ved dagens begyndelse.
At man ikke nøjes med kritik, men også anerkender, når en særlig opgave fortjener det. Eller at de ansatte skal tage godt imod den nye lærling, der kommer i næste uge. Den nyansatte skal føle sig velkommen, så den lidt for direkte tone bør holdes i ave. På den måde ved medarbejderne, at du som leder har bemærket, at den indbyrdes omgangsform bør forbedres.
Den gode tone bør derfor være et særligt observationspunkt i alle virksomheder, ikke kun fordi alle medarbejdere selvfølgelig skal have en ordentlig arbejdsdag, men også fordi det er en helt afgørende forudsætning for virksomhedens fremtid. Vi ønsker at arbejde de steder, hvor der er rart at være.
Morten Frihagen er direktør i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.