Michael Blarke tiltræder som ny salgsprofil for designvirksomheden MuteBox. Her skal han primært bruge sine mange års salgserfaring til at løfte salget og styrke relationerne til samarbejdspartnere på Sjælland.
Den danske designvirksomhed MuteBox, der er kendt for sine lydisolerede mødebokse, har hentet Michael Blarke ind som ny salgsprofil på Sjælland.
55-årige Michael Blarke kommer med over 25 års salgserfaring på tværs af brancher. Hos MuteBox skal han lede salget og varetage virksomhedens relationer til samarbejdspartnere på Sjælland.
“Jeg er meget begejstret for at blive en del af MuteBox-teamet. MuteBox har et stærkt produkt, der både er designet og produceret i Danmark, og som jeg ser betydelige muligheder for at vækste yderligere. Det bliver en spændende opgave at styrke MuteBox’ position yderligere på det sjællandske marked, hvor vi i forvejen står godt,” siger Michael Blarke.
Michael Blarke har tidligere hjulpet virksomheder med salgsoptimering, både som medarbejder og selvstændig, hvor han agerede ekstern salgsressource. Tidligere har han været salgschef og markedschef, og i dag er han både bestyrelsesmedlem og del af forskellige netværksgrupper. Hans brede erhvervserfaring og netværk skal bidrage til MuteBox’ fortsatte vækst og ekspansion.
Ifølge CEO og medstifter hos MuteBox, Jonas Kjemtrup, er designvirksomheden begejstret for den nye salgsprofil.
“Vi er glade for at byde Michael velkommen. Hans imponerende ekspertise inden for salg og netværk gør ham til et perfekt match med MuteBox, og vi er overbeviste om, at vores vækst på Sjælland vil fortsætte med ham ved salgsroret,” , siger Jonas Kjemtrup.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk