Der optages i dag alt for mange studerende på journalistuddannelserne, mener Peter Hagmund, chefredaktør på Fredericia Dagblad. I tider med nedgang i branchen, må optaget trimmes, lyder det.
Det er sparetider I store dele af den danske mediebranche, hvor der gennem de seneste år har været adskillige fyringsrunder og nedskæringer, der har vist at hele branchen befinder sig i krisetider.
I fagbladet Journalisten, skriver Peter Hagmund, chefredaktør på Fredericia Dagblad, at der er behov for at tage et alvorligt kig på optaget på journalistuddannelserne, som ifølge ham er alt for højt.
Alene i år ventes det, at 70-80 af de studerende ikke får nogen praktikplads, og derfor enten må sætte deres uddannelse på pause eller finde et andet fag at uddanne sig inden for.
“Derfor er den eneste langtidsholdbare løsning at skrue ned for optaget på journalistuddannelserne. Trist og ærgerligt, men nødvendigt, når man ser på den strukturelle krise, som dele af mediebranchen befinder sig i nu,” skriver Peter Hagmund blandt andet.
En række af uddannelsernes egne repræsentanter har tidligere foreslået, at man skærer praktiktiden ned fra de nuværende 18 måneder til 12 måneder, men dette møder ikke megen forståelse hos Peter Hagmand.
“Det virker som en hovedløs beslutning. Lad os dog ikke ødelægge DMJX-uddannelsen, der netop er kommet tilbage til den 18 måneders-praktik, som både de studerende og medierne er så glade for, fordi 18 måneders-praktikken giver de studerende mulighed for at få en helt anden bredde og dybde i den praktiske del af deres uddannelse end den korte praktik på 12 måneder,” skriver han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

