Stadigt flere kvinder vælger at uddanne sig inden for de klassiske mandefag såsom elektriker og en række andre tekniske fag. For Josephine Skovgaard Andersen, der er elektrikerlærling hos VS Automatic, var valget ikke svært.
I 2014 var kun 53 kvinder i gang med elektrikeruddannelsen, mens tallet i år er 176.
Håndværksfagene har i mange år været kendt som traditionelle mandefag, men de sidste næsten ti års udvikling viser, at flere og flere kvinder vælger en karriere i installationsbranchen og metalindustrien.
En af dem, der har valgt at kaste sig over et af de klassiske mandefag er Josephine Skovgaard Andersen, der efter tre år på skolebænken i gymnasiet følte sig langt mere tiltrukket af håndværksfagene, og efter at have været i et praktikophold besluttede hun at begynde i lære som elektriker hos VS Automatic.
Mens de fleste andre kvinder på hendes alder har søgt mod en mere boglig uddannelse, har hun en arbejdsdag fuld af ledninger, værktøj og en masse forskellige komponenter. Og for hende var udsigten til at blive en af få kvinder i sit kommende fag ikke afskrækkende, selvom hun godt kunne ønske sig flere kvinder i faget.
”Jeg gad megagodt, at der var flere piger! Nogle gange så hiver det da i en, at man ikke er i et eller andet hyggeligt kontorjob eller går i en tøjbutik og hygger med sine kvindelige kolleger og nærmest er veninder på arbejdet. Det kunne man godt have brug for en gang imellem. Sådan virker det lidt til at være imellem mændene. Så er det kammesjukkerne, der skal afsted, og det er bare hyggeligt og fedt.”
Tager gerne flere
Hos VS Automatic, hvor Josephine er i lære, er man bevidste om, at det kræver en aktiv indsats fra virksomhederne, hvis der skal flere kvinder ud i de klassiske mandefag, men at der samtidig er en naturlig grænse for, hvor mange man kan tage ind.
”Vi vil hellere end gerne have flere kvinder i lære og ansat i virksomheden. Men vi kan ikke ansætte flere kvindelige lærlinge og elektrikere, end der er,” siger Torben Steffensen, direktør i VS Automatic.
Ifølge ham kræver det en større kulturændring at lokke flere kvinder til branchen. Erhvervsskolerne skal løftes fagligt og socialt, så unge mennesker af begge køn har lyst til at vælge dem frem for den gymnasiale vej.
I en undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder svarer fire ud af ti oplæringskonsulenter på erhvervsskolerne, at virksomhederne stiller krav til elevers køn, når de skal besætte lærepladser. Hver tredje oplæringskonsulent svarer, at det oftest er kvinder, der vælges fra. Kun syv procent svarer, at det oftest er mænd.
Det tal overrasker ikke Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, (DEG-L) en forening for de erhvervsrettede uddannelser, der mener, at der kan være gode grunde til fravalget.
“Tallene kommer ikke bag på mig, da mange fag indenfor Bygge og Anlæg er meget mandsdomineret, hvilket i nogle virksomheder kan give udfordringer med at tage kvinder ind, da man eks. ikke har faciliteter som toiletter, omklædning osv. til dem. Samtidig er mange bekymrede for dynamikken i skurvognen, når der sidder 15 mand og en kvinde, for det kan være hård kost for mange. For mange mestrer er udfordringer med at få kvinder ind meget lavpraktisk, men det skal der naturligvis også laves om på,” siger han.
For Josephine Skovgaard Andersen var tanken om at arbejde sammen med rigtig mange mænd da også noget, der fyldte hos hende, inden hun startede i lære.
”Det var noget, jeg tænkte over. Jeg tog lige et år på højskole først, fordi jeg tænkte, at jeg lige skulle nå at få lidt veninder og være i et ungt miljø, før jeg startede på den her uddannelse.”