Skandinaviens største konsulenthus indenfor e-handel, IMPACT, opruster massivt på medarbejdersiden. Fire ledende medarbejdere skifter fra konkurrenten Columbus, og de skal bidrage til vækst på den europæiske scene.
I kampen for at styrke markedspositionen på tværs af de europæiske markeder går Skandinaviens største konsulenthus indenfor digital commerce, IMPACT, nu på strandhugst hos konkurrenterne. Det er lykkes virksomheden at tiltrække ledelsesteamet fra deres største konkurrent i Norden, Columbus Commerce.
De nye medarbejdere, der alle har 15-25 års erfaring indenfor digital commerce, er Andreas Olldén, der er ansat som ny COO, Mattias Stark, der er ny Sales Director, og Emil Svebeus, der er Business Unit Manager for Composable Commerce. De tre får base i IMPACTs svenske afdeling. Endelig er Stian Prestegård ansat som Country Director i Norge. Alle medarbejdere tiltrådte 1. marts.
“Som specialiseret konsulenthus kan vi noget, de andre i markedet ikke kan. Vores koncept er, at vi dækker hele værdikæden, og på den måde skaber vi sublime vækstmuligheder for vores kunder. Det set up kræver de absolut bedste kompetencer i branchen, så det er noget af et scoop, at vi har kunne tiltrække hele fire så tunge profiler til vores organisation,” siger Kasper Holst, der er direktør i IMPACT Group.
Nem beslutning
Andreas Olldén kommer fra en stilling som divisionsdirektør for Columbus Commerce, hvor han havde 300 mand under sig, og hvor han har været siden Columbus opkøbte Istone. Han har mere end 16 års erfaring med B2B commerce og digitalisering, og da muligheden for et skifte til virksomheden med den entreprenante ånd og innovationen i højsædet bød sig, var beslutningen ikke svær.
“Jeg har længe været fascineret af IMPACTs commerce cases og det faktum, at de er en ”ren spiller” indenfor digitale commerce-tjenester. Jeg ønsker nu at genstarte i en virksomhed med et klart fokus, gode mennesker og en ægte passion for kundesucces, og i den proces tror jeg på, at jeg kan udnytte min erfaring med salg og opbygning af organisationer. Vækstpotentialet for IMPACT i Sverige og hele Norden er enormt, og det er noget, jeg meget gerne vil være med til at bygge op,” siger Andreas Olldén.
Tredobling af ansatte
Direktøren ser et gigantisk potentiale for virksomheden i Norden, og målet med den strategiske satsning er at tredoble antallet af ansatte i Sverige og Norge de næste tre år. På et mere personligt plan glæder Kasper Holst sig over ansættelsen af de fire nye profiler.
“Jeg er både stolt og ydmyg over, at vi kan tiltrække så tunge og erfarne medarbejdere fra en af vores største konkurrenter. Der findes ikke mange personer i Norden med en erfaring inden for etablering af enterprise commerce-løsninger, og med et særligt fokus på B2B som de har. Det er altafgørende for os med så kompetente profiler, hvis skal lykkes med at vinde Sverige og Norge,” siger Kasper Holst, der også har store ambitioner for IMPACT i resten af Europa:
Han fortæller samtidig, at IMPACT er ejet og drevet af medarbejderne, hvilket skaber en helt usædvanlig kollektiv teamånd, som vores kunder sætter stor pris på.
“Den særlige kultur krydret med branchens bedte medarbejdere betyder, at vi nu for alvor sætter kursen ind på at vinde det europæiske marked og blive kundernes forstukne partner til at skabe yderligere vækst.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

