44-årige Allan Bertelsen er fra den 13. april 2023 ansat som ny Head of Business Finance i Telenor, der er Danmarks næststørste teleselskab.
Med reference til CFO, Kathinka Rudlang, skal Allan Bertelsen stå i spidsen for at bringe Business Finance og Business Intelligence endnu tættere på forretningen samt udbrede brugen af data. I sin nye rolle får han ansvaret for et team på 26 medarbejdere.
Den nye mand kommer fra en stilling som Vice President – Business Finance & Logistics hos DFDS. Tidligere har han været hos Nilfisk, hvor han har arbejdet med Finance Transformation og Business Finance.
”Telenor er en virkelig spændende virksomhed i en meget dynamisk branche. Jeg ser frem til at bidrage til, at Business Finance kommer endnu tættere på forretningen, og at vi i endnu højere grad bruger data til at underbygge vores beslutninger. Som team skal vi være en katalysator i eksekveringen af strategien og derigennem være med til at skabe værdi for forretningen,” siger Allan Bertelsen, Head of Business Finance.
Også Kathinka Rudlang, CFO i Telenor Danmark, ser frem til det nye samarbejde.
”Jeg glæder mig meget til at få Allan ombord i teamet. Han har bred ledelseserfaring og formår at sætte en strategisk retning og samtidig motivere sit team. Vi har gang i en god udvikling og mange spændende projekter, og jeg er glad for, at vi har kunnet tiltrække en stærk profil som Allan til at lede arbejdet i Business Finance.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

