DEKRA Bilsyn styrker sin position som Danmarks næststørste kæde af synshaller. Det sker, når DEKRA Bilsyn pr. 1. april 2023 overtager Hjørring Synshal A/S som har seks synshaller placeret i det nordjyske.
Der bliver oprustet i DEKRA Bilsyn i disse år, og med en ny stor satsning i Nordjylland kommet det samlede antal af synshaller i kæden nu op på hele 61 på tværs af landet.
Direktør i DEKRA Bilsyn, Mikael Morell, er da også begejstret for overtagelsen af de seks synshaller.
”De to ejere, Michael og Leo har skabt en virkelig veldrevet forretning med kundefokuserede og kvalitetsbevidste synshaller, hvor den gode service og grundige vejledning til kunderne vægtes højt. Det passer perfekt ind i vores værdier og DNA,” siger han.
Michael Møller Nielsen og Leo Sørensen har indtil nu stået bag Hjørring Synshal, der nu overgår til DEKRA Bilsyn. De fortæller, at gode erfaringer fra gamle kolleger var blandt årsagerne til salget til DEKRA.
”For os er det vigtigt, at vi på en tryg måde kan overdrage vores medarbejdere til en organisation, der vil det samme, som vi vil. Organisationen er så enorm og DEKRA er et anerkendt brand, det giver os nogle flere styrker, og det glæder vi os meget til.”
De to tidligere synshals-ejere fortsætter begge – sammen med alle andre medarbejdere – under DEKRA Bilsyns faner.
”Vi vil gerne være danskernes foretrukne synshal, og det glæder os meget, at vi nu er endnu stærkere repræsenteret i Nordjylland. Vi ser frem til samarbejdet og til, at vi sammen kan fortsætte det gode arbejde, som Michael, Leo og alle deres dygtige medarbejdere udfører hver eneste dag,” siger Mikael Morell.