Mange danskere har set deres købekraft blive mindre de seneste år, og det vil man gøre noget ved hos aarhusianske Anyday. Nu har de sikret sig 300 millioner i funding – og en afgørende licens.
Inflationen har gjort pengene mindre værd, og det har fået flere danskere til at føle, at lommerne er blevet dybere og armene kortere.
Sagt på en anden måde, så kniber det nu hos flere danskere med at klare store betalinger – og det er også der, aarhusianske Anyday har fundet et hul i markedet til en delbetalingsløsning, der skal dele udgifter op i mindre beløb, over en længere periode.
Fundingen løber op i 300 millioner kroner, og det er da også en glad Jonas Overgaard, adm. direktør i og grundlægger af Anyday, der sætter ord på situationen.
“Vi er utroligt glade og begejstrede for at få en spiller af den her kaliber med på vores rejse. Med 300 mio. kr. har vi nu forudsætningerne for at imødekomme den øgede efterspørgsel, viser på vores betalingsløsning, og ikke mindst ressourcerne til yderligere at styrke forholdet mellem forbrugerne og detailbranchen i Danmark,” siger han til Techsavvy.
Fundingen kommer fra et nordisk kreditinstitut, og det er næppe tilfældigt, at pengene kommer en etableret spiller på markedet.
i er fælles om at abonnere på idéen om, at økonomi skal være fleksibel og nytænkning en selvfølge, og dét er et suverænt udgangspunkt for sammen at tackle udfordringen med den svækkede købekraft,” siger Jonas Overgaard.
Samtidig sikrer Anyday sig godkendelse under de nye BNPL-regler (Buy Now, Pay Later), og det betyder, at virksomheden ny har licens til at drive forbrugslånsvirksomhed.