RE-ZIP, en dansk aktør inden for cirkulær emballage til e-handel, har via programmet EU LIFE, sikret sig finansiering til grobund til at etablere en international infrastruktur for cirkulær emballage.
Danske RE-ZIP, der har skabt er retursystem til e-handelsemballage som gør det muligt for webshops at bruge deres forsendelsesemballage igen og igen, er via programmet EU LIFE kommet ét skridt nærmere etableringen af en international infrastruktur for cirkulær emballage.
Programmet støtter projekter, der er der bidrager til den grønne omstilling og dens tilknyttede politikker og strategier, og RE-ZIP har opnået denne støtte i et partnerskab med fem andre virksomheder i fem forskellige lande og regioner i EU, såsom blandt andet Boozt og InPost.
Sammen deler de seks et fælles mål om at introducere RE-ZIPs koncept med cirkulær emballage på deres respektive markeder og fortsætte udviklingen af deres produkter med fokus på at reducere brugen af engangsemballage i e-handel.
“Disse midler giver os mulighed for at accelerere vores internationale go-to-market plan, og derved tilbyde RE-ZIPs koncept til endnu flere online shoppere i flere lande. Og med en så stærk kreds af partnere, vil disse projekter også tjene som referencecases for vores cirkulære emballagekoncept for andre partnere og lande, og dermed accelerere etableringen af cirkulære ‘motorveje’ rundt om i verden,” siger Thomas Fugl, CCO i RE-ZIP.

