Fra den 1. januar 2024 er Josefine Movin Østergaard og Samuel O’Doherty tiltrådt som partner hos advokathuset Bruun & Hjejle, hvor hun fremover skal indgå som en del af partnerkredsen i hhv. afdelingen for Proces og M&A.
Der er blevet udvidet i partnerkredsen hos Bruun & Hjejle, hvor både Josefine Movin Østergaard og Samuel O’Doherty er tiltråds som partnere i advokathuset.
Josefine Movin Østergaard startede i Bruun & Hjejles Procesafdeling i 2015 og er specialiseret i retssager og undersøgelser.
“At være partner giver mig øget mulighed for at anvende mine kommercielle og ledelsesmæssige kompetencer. Relationerne mellem mennesker motiverer mig – både i form af klientpleje og nye klienter, men også i forhold til ledelse, i forhold til andre partnere, ved at drive store projekter frem og ved at udvikle medarbejdere. Og ved siden af det vil jeg gerne være en rollemodel for yngre kvinder. Det er en personlig drivkraft, at jeg skal lykkes med at motivere andre, der ligner mig – og ikke kun ved at være blevet partner, men også ved at lykkes i rollen,” siger hun.
Samuel O’Doherty Jensen har arbejdet i M&A-afdelingen hos Bruun & Hjejle siden 2016 og er specialiseret i virksomhedsoverdragelser, venture-investeringer, herunder investeringer i digital infrastruktur.
“Jeg ser frem til at være en del af partnerkredsen hos Bruun & Hjejle og medvirke til at udvikle vores forretning ved fortsat at levere solide forretningsmæssige løsninger til vores klienter. Vi leverer rådgivning af høj kvalitet og det kræver, at vi har de rigtige kompetencer, både juridiske, men også i vores forretningsmæssige forståelse af klienternes behov. Det gælder for tiden særligt indenfor den digitale udvikling, hvor kompleksiteten konstant øges. Derfor er det vigtigt for mig, at vi har et kompetent team og et stærkt fællesskab, der kan udvikle forretningen sammen”, siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk