En ny rapport fra Check Point Software Technologies, at falske Microsoft-mails udgør over halvdelen (57 pct.) af alle phishingmails, hvor cyberkriminelle udgiver sig for at være kendte brands.
Phishingangreb udgør en stadigt større trussel for danske virksomheder, og hackere fra hele verden har de seneste år skruet betydeligt op for angrebene.
Mange af disse angreb forekommer ved første øjekast troværdige, da hackerne ofte udgiver sig for at skrive fra kendte brands som LinkedIn, Apple og ikke mindst fra Microsoft, som er det brand, hackere og cyberkriminelle ofte udgive sig for at skrive på vegne af.
Ifølge den seneste rapport fra Check Point Software Technologies er hele 57 procent af alle phishingmails, hvor cyberkriminelle udgiver sig for at være kendte brands, sendt med Microsoft som afsender. Dette placerer Microsoft i en udsat position, da deres velkendte og betroede navn bliver udnyttet til at franarre modtageren data eller personlige oplysninger.
Tech-branchen er den mest udsatte sektor, når det kommer til phishingangreb, hvilket ifølge Balder Borup, Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark, skyldes de store mængder af følsomme oplysninger, som virksomhederne håndterer.
“Teknologivirksomheder som Microsoft er attraktive mål for angribere, fordi de ligger inde med personlige data og finansielle informationer. Tilliden til disse brands gør det lettere for hackerne at narre medarbejdere til at afgive oplysninger, hvilket kan være første skridt i et større, målrettet angreb.”