Skal man på kursus eller seminar med sin arbejdsplads, foregår det tit og ofte på et af landets hoteller, og det kan ses på antallet af overnatninger. God placering er afgørende for omsætningen.
Mange har nok været på kursus, seminar eller noget helt tredje med arbejdspladsen, hvor man booker sig ind med en overnatning på et hotel et sted i landet, og så ellers benytter mødefaciliteterne til at få snakket om alle de ting, man ikke får talt om i hverdagen på kontoret.
Faktisk stod erhvervskunder for hele syv millioner bookinger, viser tal fra Danmarks Statistik, og tallene svarer til en stigning på 25 procent over de seneste ti år.
“Vi har gennem de seneste to-tre år spottet et stort forretningspotentiale blandt erhvervskunderne, og netop derfor spiller den type kunder i dag en endnu mere central rolle i vores strategi. Vi ved, at især en praktisk beliggenhed nær de vigtige erhvervscentre og trafikknudepunkter er afgørende for det kundesegment, og det krav arbejder vi målrettet på at opfylde,” siger Shejla Gunic, hotelchef hos BB Hotels, der nyder godt af erhvervslivets mange bookinger på kædens hoteller.
Location location
Det er dog ikke bare seminarer og kurser, der gør, at visse virksomheder har booker mange overnatninger rundt omkring i landet til medarbejderne.
Hos Molslinjen skal færgepersonale have et sted at sove, når færgen er i havn for natten, og der for de ansatte er langt hjem til deres egen seng.
“Placeringen af hotellet skal gøre det nemt for vores medarbejdere at ankomme til destinationerne, så de efter en lang arbejdsdag ikke spilder unødvendig tid på eksempelvis tæt bytrafik. Samtidig værdsætter vi en effektiv reservationsproces, der gør det hurtigt at booke ophold,” siger Henrik Petersen, F&B Manager hos Molslinjen.
Den begrundelse møder opbakning hos HASLE Refractories, en førende aktør inden for ildfast teknologi, der ligeledes benytter sig af BB Hotels overnatningsmuligheder.
“For os handler det primært om prisen og enkelheden. Når vi har mange medarbejdere, der skal overnatte på én gang, giver det mening at vælge BB Hotels,” siger Michael Bladt, HASLE Refractories’ administrerende direktør.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk