Den aktuelle konflikt mellem USA og EU/Danmark om Grønland markerer et markant brud med de normer, der i årtier har præget de transatlantiske relationer. Det vurderer cheføkonom Jes Asmussen fra SJF Bank i en ny analyse, som skitserer tre mulige udviklingsscenarier – fra diplomatisk deeskalering til en alvorlig geopolitisk krise.
Ifølge analysen er situationen alvorlig, fordi amerikanske toldtrusler nu kobles direkte til et territorielt krav, hvilket skaber en helt ny type konflikt, hvor handelspolitik, stormagtslogik og sikkerhedspolitik smelter sammen
“Det her er ikke en traditionel handelskonflikt. Når økonomisk pres bruges som løftestang for territoriale ambitioner over for nære allierede, er vi ude i et opgør med de spilleregler, der hidtil har defineret relationen mellem Europa og USA,” siger Jes Asmussen, cheføkonom i SJF Bank.
Tre scenarier – fra diplomati til ekstrem konflikt
I analysen arbejder SJF Bank med tre overordnede scenarier. Det mest positive indebærer, at USA trækker sine toldtrusler tilbage, og at parterne vender tilbage til dialog om sikkerhed og samarbejde. I et mere negativt scenarie eskalerer konflikten til en regulær handelskrig, som vil lægge massivt pres på europæiske – herunder danske – virksomheder. Det mest ekstreme scenarie, som vurderes lavsandsynligt, men ikke umuligt, omfatter militær indgriben i Grønland med vidtrækkende konsekvenser for NATO og de globale finansmarkeder
“Selv hvis vi undgår de mest dramatiske udfald, står én ting klart: Forholdet mellem Europa og USA er allerede forandret. Fremadrettet må både virksomheder og investorer indregne en højere politisk risikopræmie,” siger Jes Asmussen.
Konsekvenser for virksomheder og investorer
Ifølge SJF Bank betyder situationen, at danske virksomheder i stigende grad må forberede sig på usikkerhed omkring handel, energi og geopolitik. For investorer peger analysen på behovet for større diversificering og en mere kritisk tilgang til amerikanske aktiver, som ikke længere kan betragtes som et ubetinget sikkert anker i den globale økonomi
“USA vil fortsat være et centralt marked, men det er ikke længere givet, at landet skal ses som den primære og stabile ankerøkonomi. Den politiske usikkerhed er blevet et vilkår, man aktivt må forholde sig til,” afslutter Jes Asmussen.

