En sag om sensuel chikane og mistrivsel er dukket op hos advokathuset, Plesner. Ifølge Sara Vergo, formand i Djøf, viser sagen en tilgang til ledelse, der i den grad hører fortiden til.
Da flere medarbejdere hos advokathuset Plesner gik sammen og rettede henvendelse til ledelse om gentagne tilfælde af seksuelt krænkende adfærd fra en af advokathusets partnere, havde de ikke ligefrem ventet det udfald, historien i første omgang fik.
Her blev det nemlig blot til en kortfattet undskyldning, leveret, ikke at partneren selv, men af HR.
Denne behandling af de ansatte, er dog ifølge Sara Vergo, formand i Djøf, et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal håndtere den slags sager.
“Det er en utrolig historie, fordi den beskriver en ledelsesadfærd, der er helt uacceptabel og så langt fra nutiden, at man græmmes.Og utrolig, fordi den beskriver en virksomhedskultur, hvor man skal tage mod til sig for at gå til ledelsen med oplevelser om krænkelser – for derefter at opleve, at henvendelsen ikke bliver taget alvorligt,” skriver hun om sagen på LinkedIn.
Hun fremhæver samtidig, at de kilder, der i udtaler sig til Finans, alle ønsker at være anonyme af frygt for repressalier fra ledelsen.
“I stedet for ondt i maven burde de medarbejdere hyldes for deres mod og takkes for at sige fra. Vi skal ikke finde os i arbejdspladser, hvor den slags kan finde sted,” skriver Sara Vergo.