Den nordjyske designvirksomhed, Sackit, har store planer for fremtiden. Tyskland skal indtages, og omsætningen skal op på 50. mio.
Ambitionerne fejler ikke noget i det nordjyske. Her slår designvirksomheden Sackit sine folder, og deres ambitioner rækker langt ud over landets egne grænser.
Det skriver Watchmedier.
Således har nordjyderne, der sælger sælger møbler og livsstilsprodukter, Tyskland i kikkerten, når de ser mod fremtiden. Her har de allerede en stærk profil via deres webshop, men ser også et tysk datterselskab dagens lys.
”Vi er i høj grad lykkedes med vores digitale strategi, og Tyskland bliver allerede i år det største marked i vores online-forretning. Nu sætter vi yderligere fart på udviklingen gennem fysisk tilstedeværelse,” siger Peter Terkelsen, adm. direktør og medejer af Sackit, der også fortæller, at målet i første omgang er at hæve omsætningen i Tyskland fra 20 til 50 mio. kroner.
For ham at se er der ingen tvivl om, at et solidt fodfæste i det tyske vil styrke virksomheden på sigt, og gøre dem mere konkurrencedygtige. Samtidig erkender han, at tiderne med stigende priser og inflationer gør det til en satsning at åbne kontor netop nu.
”Går EU ind i en recession, vil det selvfølgelig lægge en dæmper på væksten. Men gør vi det her rigtigt, tror jeg på, at vi kan nå en årlig omsætning på over 50 mio. kr. i Tyskland inden for de næste tre-fem år,” siger Peter Terkelsen.
Den nye direktør for det tyske datterselskab er da også på plads, og får til opgave at opbygge en organisation i landet, og ikke minde skabe den vækst, der er selve ideen med det nye selskab.

