Forslaget om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft blev i går stemt ned i Folketinget. Det efterlader mange danske virksomheder i en svær situation, da der nu ingen udsigt er til, at det bliver lettere at skaffe udenlandsk arbejdskraft til det arbejdsmarked, der skriger på hænder.
“Jeg er nærmest rystet over, at der er så lidt politisk opbakning til det her. At der ikke kan være flertal for at komme så mange virksomheder til undsætning og gøre det nemmere at skaffe arbejdskraft, det river hele branchen sig i håret over,” siger Freja Brandhøj, politisk chef ved DRC, restauratørernes brancheorganisation.
En løn på 31.250 kr. er ikke løndumping, det er mere end mange i vores branche tjener i dag.
Freja Brandhøj, politisk chef i DRC.
I dag kan borgere uden for EU få arbejde i Danmark via den såkaldte beløbsordning, hvis de får tilbudt en stilling med en årsløn på mindst 448.000 kr. inkl. ferie og pension. Regeringen indgik den 21. januar en aftale om styrket international rekruttering, der indebar, at der skulle indføres en ny, midlertidig supplerende beløbsordning med en lavere beløbsgrænse på kr.375.000.
Det skulle tiltrække flere udlændinge til Danmark, hvor de vil kunne arbejde for minimum for 31.250 kr. op måneden incl. feriepenge og pension. Men forslaget blev i går forkastet i Folketinget.
Ubrugelige ordninger
Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er man glade for Folketingets beslutning, da man ikke mener, at danske virksomheder har problemer med at tiltrække arbejdskraft fra udlandet.
”Det er en myte, at virksomhederne ikke kan rekruttere arbejdskraft fra udlandet bl.a. på grund af lønniveau. Der er fri indvandring for arbejdstagere fra hele EU, og hvis en virksomhed ønsker at rekruttere uden for Europa, er der fine ordninger i form af beløbsordningen eller positivlisterne. Og så er der altså fortsat ledige i Danmark, der drømmer om en plads på arbejdsmarkedet”, udtalte Lizette Risgaard, formand for FH, således i en pressemeddelelse.
Men spørger man Freja Brandhøj, er det ikke et korrekt billede på den virkelighed, de danske restauratører arbejder i. Her er problemet med at skaffe arbejdskraft mere presserende end nogensinde, og der er netop ikke megen hjælp at hente i diverse ordninger.
“Skal vores medlemmer op og betale det beløb, som er minimumsgrænsen i dag, så kolliderer det med Arbejdsmarkedsstyrelsens medianløn for branchen, der ligger omkring 25.000 kr. om måneden, og den medianløn må ikke overskrides med mere end 20 %. Den løn, man som restauratør skal betale for at få en kandidat til Danmark, må de altså ikke betale for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Så den løsning, kan vi ikke benytte os af,” siger hun.
Skal man som restauratør søge via den såkaldte positivliste, ser situationen ikke meget bedre ud.
“Den stiller krav om, at man skal have levet op til nogle elevkrav, som de ikke har kunne leve op til over de seneste to år som følge af coronanedlukninger. Så den vej er også lukket for restauratørerne, og de har ingen muligheder tilbage.”
Manglende engagement
Da snakken falder på, hvad man hos DRC reelt havde håbet at få ud af forhandlingerne om en sænkelse af beløbsgrænsen, er svaret klart.
“Vi havde troet og håbet, at der kom en sænkelse af beløbsgrænsen, så den nærmere sig medianlønnen. Det ville gøre det meget nemmere at rekruttere, og det ville hjælpe utroligt mange virksomheder,” siger Freja Brandhøj.
Samtidig fortæller hun, at politikernes generelle engagement i sagen lader meget tilbage at ønske.
“Jeg synes, det er tydeligt, at det ikke er en sag, der ligger dem meget på sinde, hvilket er utroligt, når det ville hjælpe så mange virksomheder i alle mulige brancher. Argumentet om, at det vil føre til løndumping, synes jeg, er helt hen i vejret. En løn på 31.250 kr. er ikke løndumping, det er mere end mange i vores branche tjener i dag. Og vi står i dag i en akut situation, som politikerne nu vælger ikke at løse.”