Antallet af unge i fritidsjob er faldet gennem de seneste årtier. Det vil regeringen, virksomheder og organisationer lave om på, og derfor hilses nye udspil fra Christiansborg velkommen.
I dagens Danmark står Jeppe Fürst Worthmann som et eksempel på de mange unge, der vælger at kombinere skolegang med et fritidsjob.
Han arbejder ni timer om ugen hos Spar-købmanden i Hoptrup i Sønderjylland, hvor han udfører opgaver fra at sætte varer på plads til at trimme hylder og assistere i bagerafdelingen. Hans motivation er først og fremmest at tjene sine egne penge.
“Jeg havde et job inden det her, men jeg ville gerne have flere timer. Penge er rare at have. De går nok mest til tøj og sko og måske en bytur. Man bliver glad sidst på måneden,” siger han til Jydske Vestkysten.
Drivkraften og lysten til at tjene sine egne penge og gøre sig erfaringer med arbejdsmarkedet, deles af mange unge, men i dag er der omkring 70.000 færre unge med fritidsjob end i 1980’erne, en tendens, som regeringen ønsker at ændre.
Med et udspil fra SMV-regeringen, der omfatter 18 forslag, er målet klart: at øge antallet af unge mellem 13 og 18 år, der er aktive på arbejdsmarkedet efter skoletid. Ifølge regeringens udspil er en af hovedstrategierne at tilbyde skattefordele og lempelser i reglerne om, hvornår og hvordan unge kan arbejde.
Generationskløft
Christian Borrisholt Steen, politisk konsulent i Arbejdsgiverforeningen KA, understreger betydningen af fritidsjob for unges udvikling.
“Det har stor betydning for vores indstilling til arbejde og for forståelsen af værdien af at være en del af et arbejdsfællesskab.” siger han, og understreger også sin egen erfaring som ungarbejder og vigtigheden af at indlede arbejdslivet tidligt.
“Personligt ville jeg ikke have været de forskellige arbejdsfællesskaber foruden, som jeg har haft mulighed for at være en del af – allerede i min folkeskoletid – udover jobbet som fejedreng hos den lokale tømrermester, havde jeg også senere fritidsjob hos postvæsenet, hos Aldi og som alt-mulig-dreng på naboens maskinstation. Det har helt sikkert alt sammen været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.”
Regeringens initiativer omfatter også fjernelsen af arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år og muligheden for, at 15-17-årige kan arbejde på skæve tidspunkter. Dette tiltag møder opbakning fra erhvervslivet, herunder Søren Olling områdedirektør i Sydbank, der ser fritidsjob som en mulighed for at reducere generationsskiftet på arbejdspladserne:
“Det er tydeligt, at vi ”voksne” indimellem går og tror, at de unge er lige så benovede over at få et arbejde, som vi var i min generation, fordi jobs ikke hang på træerne, dengang vi afsluttede vores uddannelse. Men virkeligheden er, at de unge stiller helt andre krav i dag i et arbejdsmarked, hvor de næsten kan vælge og vrage, fordi virksomhederne skriger på arbejdskraft,” skrev han i Erhverv+.
Forfatter og ledelseskonsulent Karen Christina Spuur, der har skrevet bogen “Ledelse på Tværs” om generationsledelse, tilføjer, at den såkaldte Generation Z, der er født mellem 1996 og 2010, bringer nye forventninger til arbejdslivet med sig.
“Z’erne kan godt sætte grå hår i hovedet på mange almindelige ledere, der deler opgaver ud på arbejdspladsen. For mange Z’ere vil ikke bare gå i gang med arbejdet, men bede om forklaring på opgavens formål. De vil også tit tænke meget over, om den her opgave mening for dem og deres udvikling, og hvordan de har det med opgaven. Den slags fylder meget for dem,” siger hun i podcasten, Kapitlet.
Samtidig med at regeringen ønsker at gøre det mere attraktivt for unge at finde fritidsjob, er der også behov for at modernisere lovgivningen. Arbejdsgiverforeningen KA påpeger behovet for at justere den nuværende 2-timers regel, som begrænser unges muligheder for at arbejde i visse brancher og områder.
“Vi ønsker at se mere fleksibilitet, samt konkret vejledning til virksomheder om, hvilke opgaver de kan tildele unge,” siger Christian Borrisholt Steen.
I praksis betyder dette, at unge som Jeppe kan få lov til at arbejde mere fleksibelt og engagere sig mere i forskelligartede arbejdsopgaver. For mange unge er et fritidsjob ikke blot en kilde til indkomst, men også en mulighed for at opbygge færdigheder, skabe netværk og lære om arbejdslivet, hvilket i sidste ende kan gavne deres fremtidige karrierer.