Investering i modernisering, onboarding af nye medarbejdere og tårnhøj inflation kan ses på PreMeds nyeste årsregnskab, hvor egenkapitalen er mere end halveret. Direktør, Anders Vikke er sikker på, at de konstruktive investeringer kommer godt igen fra næste årsregnskab.
Danske PreMed er en privat virksomhed, der varetager ambulancetjenester og liggende patienttransport i Region Nordjylland.
Netop etablering af ambulanceservice i Thy-Mors- og Himmerland-området har krævet betydelige ressourcer, som kan ses på dette års regnskab.
Selv forklarer PreMeds direktør, Anders Vikke, at det har været planlagt at investere stort i at blive ordentligt etablerede som ambulanceservice.
”Helt som forventet har vi investeret stort i at etablere nye baser og moderniseret dem, vi overtog fra Falck. Vi har onboardet medarbejdere og foretage ret store indkøb af materiel – biler, andet udstyr og beklædning.”
Derudover har inflation, generelt højere benzinpriser og mangel på ambulancepersonale ikke været ubetydelig for virksomhedens endelige resultat for året.
Trods uforudsigelige tider er direktør, Anders Vikke dog stolt af den udvikling der har været i PreMed det seneste år.
”Som den præhospitale virksomhed i Nordjylland tidligere i år har meldt ud, så har det ikke ført til serviceforringelser i 2022, at vi overtog en del af regionens ambulancedrift. Tværtimod er vi allerede i det første år lykkedes med at forbedre driften, og vi opnår yderligere forbedringer i år,” fortæller han
Han fortæller derudover, at PreMed har nået meget i 2022, og er vokset fra 12 til hele 150 fuldtidsansatte.
“Her i 2023 har vi fået en stabil og lønsom drift. Derfor er jeg overbevist om, at vi for 2023 kommer til at rapportere et positivt resultat og dermed også en forbedring af vores egenkapital.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

