Peter Gellert der pr. 1. februar 2023 er udnævnt til regionsdirektør for Bygmas Region Midt, har i hele sin karriere arbejdet med byggeri. Han kommer senest fra en stilling som adm. direktør i Lasse Larsen Huse A/S.
Når Peter Gellert nu starter som regionsdirektør, er det med et ønske om at være med til at udvikle og løfte Bygma til næste niveau.
”Jeg har en klar fornemmelse for, hvor værdiskabelsen i et samarbejde ligger, og hvordan det tætte og gode samarbejde skabes og udvikles. Jeg glæder mig til arbejdet med at skabe endnu større værdi for Bygmas kunder” siger han. Peter Gellert lægger stor vægt på at Bygma er privatejet og dermed en agil virksomhed med korte beslutningsprocesser.
Han er oprindelig trælastuddannet fra Davidsens Tømmerhandel, hvor han var ansat i 18 år, senest som regionsdirektør. Sideløbende har han taget en Pre MBA-uddannelse.
Gennem årene har Peter Gellert haft mange forskellige opgaver som bl.a. omfatter ledelse af en række forretninger, opstart af nye forretninger, integration af akkvisitioner og ansvar for indkøbsaftaler med leverandører. Han har en bred erfaring inden for byggeri og kender branchen fra begge sider af skrivebordet.
”Vi står over for en foranderlig tid, hvor vi skal handle hurtigt og turde tænke anderledes for at fastholde og udvikle markedspositionen” siger den nye regionsdirektør.
”Mine første indsatser vil være at sikre et godt og tæt samarbejde med de 11 forretninger i Region Midt, så vi bliver endnu mere kundeorienterede. Men først og fremmest glæder jeg mig til at komme rundt at træffe de ca. 400 medarbejdere og at lære organisationen at kende”.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk