Den populære sportsgren, padel, er på ingen tid blev blandt de mest dyrkede i Danmark. Det kræver plads, og den kommer der nu meget mere af i nyt center i Køge.
Hvis du er lidt med på sportsmoden, så har du sikkert også prøvet at spille padel, der kombinere squash med tennis.
I Køge har man taget sportsgrenen til sig, og derfor bliver der nu også opført et nyt center, dedikeret til den populære sportsgren.
Det skriver Dagens Byggeri.
“Vi søsætter et ambitiøst padelprojekt, hvor vi vil bygge, udvikle og drive fire indendørs-, en udendørsbane, et stort loungeområde på 90-100 m2 med fokus på det sociale, sammenhold og kvalitetsfaciliter samt 35 parkeringspladser. Vi vil give den fuld gas og forventer, at vi kan byde indenfor i de rigtig gode rammer i første kvartal i 2023,” siger Martin Friis til Dagens Byggeri.
Han er en af mændene bag det nye center, og som samarbejder med bl.a. den tidligere fodboldlandsholdsspiller, Martin Albrechtsen.
Centeret skal efter planen byde på moderne faciliteter med det sidste nye inden for lys, akustisk og varme. Faciliteterne kommer til at ligge i nogle gamle lagerhaller, der med sin store højde er ideelle til padelbaner.
“Hos os vil vi skabe et padelcenter med masser af arrangementer, turneringer, træninger og sociale tiltag. Det skal være ‘Padel for alle’, så der vil både være firma- og netværksarrangementer, træning for børn og voksne, alle typer turneringer med fokus på sammenhold og et sted, hvor man er sikker på en god padeloplevelse,” siger Martin Albrechtsen til Dagens Byggeri.

