Konsulentvirksomheden Waste Group Denmark tilbyder tjenester som affaldsanalyse, fakturakontrol, dataregistrering og rapportering – nu er virksomheden solgt til hollandske Seenons.
Seenons har opkøbt den danske konsulentvirksomhed Waste Group Denmark ApS, hvilket markerer et vigtigt skridt i deres mission om at skabe en verden uden affald. Waste Group Denmark.
Konsulenthuset er i dag kendt for deres uafhængige rådgivning inden for affaldshåndtering, vil nu kunne betjene større kunder og understøtte deres europæiske afdelinger ved hjælp af Seenons’ avancerede software.
“Sammen med Seenons kan vi reducere kundernes affaldsmængder hurtigere og spare omkostninger, mens vi hjælper dem med overgangen til en mere cirkulær økonomi,” siger Allan Jakobsen, grundlægger af Waste Group Denmark.
Opkøbet giver Seenons en stærk position i Danmark, som CEO Joost Kamermans slår fast.
“Danmark er et progressivt land, klar til innovation inden for affaldshåndtering. Sammen med Waste Group Denmark kan vi hjælpe virksomheder med at overgå til en cirkulær økonomi.”
Investorer som Invest-NL og Swiss Post VC har støttet op om Seenons’ vækststrategi, hvilket styrker deres internationale ekspansion.
For at understøtte Seenons’ internationale vækststrategi gennemførte virksomheden for nylig en vellykket investeringsrunde. Invest-NL, Swiss Post VC, Capital T, Shamrock Ventures bidrog sammen med en række driftige business angels til finansieringen.
“Vi er taknemmelige for vores investorers tillid. De gør det muligt for os at investere yderligere i vores teknologi og internationalisering, så vi kan vokse endnu hurtigere og realisere vores mission,” siger Joost Kamermans.