Inden for offshore-industrien er behovet for professionel opmåling på millimeteren steget markant. Hos landinspektørfirmaet LE34 har efterspørgslen ført til et behov for mere plads.
Det kræver ekstremt stor nøjagtighed, når der skal måles offshore, onshore og nearshore i forbindelse med de mange virksomheder, der arbejder i og omkring offshorebranchen. Det er et højtspecialiseret fag, og med sine 15 offshore-eksperter er LE34 Danmarks største inden for sit felt.
Samtidig har den teknologiske udvikling gennem årene forandret arbejdsprocesserne, og i dag måler LE34 der bl.a. med laserscannere og undervandsrobotten Sentinus. Samtidig har det, som kunderne får ud af opmålingerne, også taget et kvantespring.
“Vi ser et stigende behov for at få foretaget professionel 3D-opmåling, og med komplette modeller af for eksempel boreplatforme- og rigge og skibe til havvindmøller får vores kunder en sikkerhed for dimensionerne, når de bygger nye anlæg offshore. Opmålingerne kan både være til projektgrundlag og dimensionskontrol, når et element til en borerig eller havvindmølle skal fremstilles,” siger Niels Koefoed Nielsen, der er landinspektør og afdelingsleder hos LE34 Esbjerg.
Og der er netop behov for ekstrem præcision i målearbejdet, når eksempelvis et rør på 15 meter, som skal passe ned på under millimeteren, for at der er plads til det på en boreplatform.
I forbindelse med udvidelsen af offshore-afdelingen i Esbjerg er ikke kun Lasse, men også undervandsrobotten Sentinus flyttet ind. Robotten kan fjernstyres og gør det muligt at inspicere kajanlæg og vindmøllefundamenter tørskoet inde fra kajen eller fra båden. Resultatet er 3D-modeller.
“3D-scanninger og –modeller er fantastiske, fordi de giver et ultrapræcist og komplet billede af virkeligheden, og dermed kan vi give blandt andet havneansvarlige og ingeniører optimale betingelser for at planlægge vedligeholdelse eller projektere nye anlæg,” siger Lasse B. Sørensen, der er uddannet kort- og landmålingstekniker.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

