Danske Digizuite har etableret et strategisk partnerskab med Dept, et globalt bureau, der er banebrydende inden for teknologi og marketing. Dept skaber førende digitale produkter, tjenester og kampagner, som hjælper brands med at være på forkant.
”Vi ser, at flere og flere globale kunder har et ønske om at udvide deres omnichannel løsninger med det formål at skabe konsistente kundeoplevelser. For at dette kan ske effektivt, har de indset, at de har brug for et værktøj til at understøtte indholdsværdikæden hele vejen fra oprettelse til styring og distribution af indhold til de forskellige kanaler,” fortæller Peter Toft, Digizuite’s Vice President of Partner Channels.
Som officielle partnere vil Digizuite og Dept nu regelmæssigt samarbejde om at hjælpe virksomheder med at realisere deres mål om at skabe omnichannel-oplevelser for deres kunder.
Digizuite’s partnerskab med Dept er et resultat af et nyligt fælles projekt med Nikon – en global og førende leverandør af produkter og tjenester til billedskabelse.
Meget stor efterspørgsel
På grund af Dept’s digitale evner – især med Optimizely teknologi – er dette et særligt værdifuldt partnerskab for Digizuite.
”Vi er meget begejstrede for det nye partnerskab med Dept, der har unikke digitale kompetencer, især inden for Optimizely-pakken. Deres kompetencer, kombineret med vores kraftfulde DAM og indbyggede Optimizely integration, giver de mest omfattende og solide digitale løsninger til vores fælles kunder – ligesom det vil være til stor gavn for nye kunder,” siger Peter Toft.
Dept har for nylig oplevet en øget efterspørgsel efter Digital Asset Management-løsninger blandt virksomhederne.
“DAM-platforme er blevet en kritisk komponent i digitale økosystemer og en katalysator for omnichannel-handel,” forklarer Brian Robinson, UK Managing Director hos Dept. “Vores partnerskab med en elite-udbyder som Digizuite vil styrke vores evner til at levere end-to-end teknologiløsninger til vores globale kundebase.”

