Et samarbejde mellem Q8 og en række parter i Hirtshals baner nu vejen for en af landets første tankstationer med flydende gas til lastbiler.
I Hirtshals er der blevet lagt store planer på den danske godstransports vegne. Sammen med Hirtshals Havnefond og Hirtshals Transport Center vil Q8 nu etablere en ny optankningsmulighed for lastbiler.
De tre parter vil etablere et helt nyt anlæg, hvor den lastbiler kan tanke LNG, der er flydende naturgas, og som udleder 20 % mindre CO2 end traditionelle fossile brændstoffer. Samtidig reduceres mængden af sodpartikler luften. i 2022 blev et lignende anlæg etableret i Padborg.
Dermed bliver Jyllandskorridoren fra den dansk-tyske grænse til Hirtshals den første længere strækning i Danmark, hvor gasdrevne lastbiler kan bruges på lige fod med traditionelle, dieseldrevne lastbiler.
”Hos Q8 har vi et mål om at hjælpe vores kunder med at starte deres omstilling. Vi oplever et stort ønske fra kunderne om at køre på mere klimavenlige brændstoffer, men mulighederne har været begrænsede for den tunge transport. Med satsningen på flydende gas vil vi gøre det nemmere for de nordeuropæiske transportfirmaer at investere i renere teknologi og køre på mere klimavenlige alternativer,” siger Gert Thomasen, Head of Fleet & IDS i Q8 Danmark.
Forventningen er, at de om få år vil være muligt at tanke flydende biogas (LBG) i Hirtshals. På den måde vil lastbiler kunne køre på biogas, der kan reducere udledningen af CO2e yderligere.
Hvor overgangen fra diesel til LNG vil kræve nye lastbiler, vil overgangen fra LNG til LBG ikke kræve yderligere investeringer i hverken anlæg eller transportmidler. En fordel ved LBG er, at produktionen af biogas kan aftage rest- og affaldsprodukter fra f.eks. landbruget. Samtidig udleder LBG væsentligt mindre CO2 end LNG.
“Med anlæggene i Padborg og Hirtshals har vi på sigt muligheden for at sikre vores kunder, der kører nord- eller sydpå gennem Danmark, en endnu større CO2e-reduktion ved helt eller delvist at levere flydende biogas fra anlægget, og det betyder virkelig noget i det store regnskab” siger Gert Thomasen

