Landinspektørcentret Jeppesen A/S i Nykøbing Mors bliver en del af landinspektørfirmaet LE34. Den hidtidige indehaver, landinspektør John Jeppesen, bliver fremover afdelingsleder i LE34 Nykøbing Mors og LE34 Thisted.
Der skal nye logoer og navne på biler og andet materiel hos Landinspektørcentret Jeppesen A/S, der har til huse i Nykøbing Mors, efter at virksomheden er blevet opkøbt af LE34, der er Nordens største landinspektørfirma.
John Jeppesen, der har været indehaver af Jeppesen A/S, bliver som følge af opkøbet ny afdelingsleder i både Thisted og Nykøbing Mors.
“I løbet af de sidste par år har vi i stigende grad måttet takke nej til opgaver, fordi bogen har været fuld, og derfor vil vi gerne være en del af et større firma. Vi har en stærk lokal tilknytning til området og vores kunder især på Mors, Salling og Thy, og fordi vi er en del af LE34 får vores kunder nu også adgang til en række nye fagspecialister, teknologi og viden, som kun styrker vores service,” siger John Jeppesen.
Også Kenneth Norre, der er administrerende direktør i LE34, glæder sig over at have fået afdelingen i Nykøbing Mors med i firmaet.
“Vi er utroligt glade for, at det er lykkedes at få en lokal kompetence som John Jeppesen med i LE34. Vi vil rigtig gerne være endnu tættere på kunderne i det område, og han kender de lokale forhold ind og ud, hvilket er ekstremt vigtigt, når man som kunde vælger landinspektør, så det er et perfekt match,” siger han.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk