Flere og flere danske virksomheder kæmper med at holde sig oven vande, og rekordmange måtte i november dreje nøglen om. Virksomhederne er så at sige ramt af den perfekte konkurs-storm.
Regningerne bliver dyrere og dyrere i virksomhederne, alt imens forbrugernes penge bliver mindre og mindre værd, og de i stigende grad begynder at spare frem for at bruge.
Det er realiteten mange steder i dansk erhvervsliv, hvor konkurserne for alvor har bidt sig fast, og nu kræver langt flere ofrer end normalt. I november lukkede og slukkede 331 virksomheder endegyldigt og gik konkurs. Vel at mærke virksomheder, der havde ansatte og var normalt kørende. Tallet er ny danmarksrekord.
”Konkurserne vælter ind. Vi har aldrig i statistikkens historie set så mange konkurser blandt virksomheder, der har ansatte. Det betyder, at krisen rammer reelle virksomheder med omsætning og ansatte. Det er ikke bare tomme skuffeselskaber eller virksomheder, der burde have givet op for længst, der går konkurs. Det kan virkeligt mærkes, det her,” siger Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark.
Byggeriet er hårt ramt
Det er især de voldsomt stigende priser på energi, der er med til at presse virksomhederne. Samtidig kæmper mange fortsat med et efterslæb i forhold til corona i form af afbetalinger på coronalån. Derudover har mange typer af virksomheder været hårdt ramt af manglende indtjening igennem tider med restriktioner og nedlukninger, og dermed er den økonomiske ballast i virksomhederne i forvejen i bund.
Selvom det er en meget bred vifte af brancher, der rammes af konkurser, så tegner især byggeriet sig for en væsentlig del af det samlede antal. Mere end halvdelen af konkurserne i november var i byggeriet.
”Byggeriet er typisk de første, der rammes, når konkursbølgen begynder at rulle. Det har tidligere kriser vist os, og vi kommer desværre til at se endnu flere konkurser i de kommende måneder. Vi har ikke nået toppen endnu. Det bedste politikerne kan gøre lige nu er at udsætte betalingsfristen for den statslige coronagæld. Den tynger mange ellers velkørende virksomheder, og det er bedre, at de får en længere frist, end at de går konkurs, og statskassen helt mister de penge,” siger Lasse Lundqvist.