Salget i de danske netbutikker gik op og ned i april måned, viser nye tal fra Dansk Erhverv, og alt i alt var måneden til den sløve side.
Danskerne er endnu ikke for alvor trygge ved at svinge dankortet på nettet, og det mærkede netbutikker i april måned, der bød på skuffende salgstal.
Det var ellers en måned med markante udsving i salget, der bølgede mellem at være rigtig godt og rigtig skidt, men samlet set endte under forventningerne. Og er skuffende, mener Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.
”Ja, det må vi sige. E-indekset fra marts blæste lidt optimisme ind i os, og i marts svarede forbrugerne også, at de forventede at skrue op for forbruget, så det er lidt skuffende, at forbruget ikke var større i april.”
De store udsving kan skyldes flere ting, men Niels Ralund mener, at især det faktum, at påskeugen gav gode salgstal midt i en periode med fortsat økonomisk usikkerhed, hvor forbugerne fortsat er påholdende med deres indkøb.
Og netop påskens indvirkning på tallene er man enige i hos performance marketingbureauet s360.
“Påskeugen specifikt har haft en lille fremgang sammenlignet med påsken sidste år. Udsving i graferne skyldes forskydninger i helligdage, da samme uger gøres op mod hinanden. Derudover kan vi se, at vertikaler som f.eks. Have, Outdoor/Sport, Bolig/Interiør og Børn/Legetøj har klaret sig godt påsken i år. Men det er ikke tilfældet for alle vertikaler som indgår i s360 Shopping Index,” forklarer Anne Lund Kristiansen, Senior Director & Head of Tech Solutions, s360.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk

