Efterleves Erhvervsstyrelsens nye krav til digital bogføring ikke, kan virksomheder tvinges over i nye bogføringssystemer. Men ifølge specialist er de nye krav kun en fordel, der ruster virksomhederne til fremtiden.
Når 2024 bliver til 2025, træder Erhvervsstyrelsens nye krav til ikke-registrerede bogføringssystemer i kraft. Det betyder, at virksomheder, som ikke bruger et forhåndsregistreret system, selv skal sikre, at de opfylder kravene og være klar til kontrol.
Henrik Kruse, specialist i bogføringsprocesser og CEO hos Digisense, mener dog, at kravene kan være til gavn for virksomhederne.
“De nye digitaliseringsting er kommet for at blive, og hvis man tror, man kan undgå at blive kontrolleret, kan man godt tro om igen. I stedet for at se de nye krav som noget negativt, bør virksomhederne tage kravene til sig med kyshånd, for hvis du efterlever dem, er du også klar til fremtidens udvikling,” siger han.
Han understreger samtidig, at mange tror, at de er nødt til at betale millioner af kroner for at få etableret helt nyt it- og bogføringssystem, og det er slet ikke nødvendigt.
“I kraft af den nye lovgivning er der tværtimod blevet skabt et marked for at udvikle løsninger, der gør det nemt at efterleve de digitale krav,” siger han.
I vildrede
Hos grossisten Randers Kød havde administrerende direktør Kaspar Jakobsen investeret betydeligt i tilpasningen af sit regnskabsprogram, da han blev opmærksom på de nye krav, der bevirkede, at han frygtede at skulle bruge millioner på at få udviklet et nyt system, hvis det skulle kunne dække virksomhedens behov.
Han fortæller selv, at han var i vildrede, indtil han opdagede nye muligheder for pakker til at få sit eksisterende system til at efterleve alle krav i den nye bogføringslov.
“Ved at det hele nu er digitalt, sparer vi en masse tid såvel som penge. Før printede vi en stak pdf’er ud, der skulle bogføres – nu kører vi EAN-regninger selv, så det er meget billigere, hver gang vi sender eller modtager en faktura,” siger Kaspar Jakobsen.
Ifølge Søren Kring, statsautoriseret revisor og partner i Sønderjyllands Revision, rækker udfordringerne med de nye regler også ud over Danmarks grænser, da eksempelvis også tyske virksomheder med tilknytning til Danmark vil blive påvirket af de nye krav.
“De er meget anstændige og vil gerne leve op til kravene, men hvis et tysk selskab har et stort specialtilpasset setup til deres it og bogføring og for eksempel har en mindre afdeling i Danmark, så kan de danske regler give nogle udfordringer,” siger han.
Henrik Kruse påpeger da også, at virksomhederne bør forberede sig på kontrollen og de mulige konsekvenser, såsom at Erhvervsstyrelsen vil kunne se, hvis man som virksomhed bruger et ikke-registreret bogføringssystem, eller har fravalgt revision, eller om der er anmærkninger i årsrapporten, hvilket i høj grad vil få alarmklokkerne til at ringe.
“Hvis man ikke efterlever de nye krav, kan der afhængigt af virksomhedens størrelse og overtrædelsens alvor blive tale om bøder på op til 1,5 millioner kroner. Man risikerer også påbud om at anvende et standardiseret bogføringssystem.”