Den nedjusterede fertilitet i Danmark vil mindske behovet for økonomiske og politiske indgreb, da færre børn vil påvirke velfærdsudgifterne positivt, viser ny analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at færre børn vil blive født i Danmark i fremtiden end tidligere estimeret, hvilket har en positiv effekt på de offentlige finanser.
Tallene viser nemlig, at danskernes forventede fertilitet de kommende år er lavere end først antaget, hvilket gør det unødvendigt for politikerne at foretage politiske og økonomiske indgreb for at overholde budgetlovens underskudsgrænse.
For ifølge analysen, der bygger på den nye befolkningsprognose fra Danmarks Statistik fra juni samt data fra Finansministeriet, vil der i 2040 være over 100.000 færre børn end forventet i en fremskrivning fra 2023.
Helt konkret betyder det, at de langsigtede økonomiske fremskrivninger, som Finansministeriet har lavet, vil være mindre pressede, fordi der vil være færre børn for det offentlige at tage sig af.
“Den nye prognose for befolkningens udvikling er ret markant. Danskere vil få langt færre børn i de kommende år end forventet, og det vil betyde, at de offentlige udgifter til for eksempel børnepasning og sundhed bliver mindre. Så der er råd til velfærden i de kommende årtier, uden at politikerne behøver at lede efter flere penge,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.