Ny analyse: Bedre trivsel på danske arbejdspladser kan øge arbejdsudbuddet med over 14.500 fuldtidspersoner

Danskerne mistrives ude på de mange arbejdsplader i både det private og det offentlige. Mistrivslen opstår af mange forskellige grunde, men der er store samfundsfordele at hente, hvis trivselskurven vendes på hovedet, viser ny analyse.

Ifølge en ny analyse, som Kraka Advisory og Krifa står bag, mistrives 227.000 lønmodtagere på deres arbejdsplads. Hver tiende lønmodtager får ondt i maven ved tanken om at skulle på arbejde, og hver tredje lønmodtager har sendt et sygt barn i vuggestue eller børnehave.

Det er høje tal, og spørger man erhvervspsykolog, Ditte Darko, er der en række forskellige baggrunde for at mistrivslen trives på de danske arbejdspladser. Ofte er det et udtryk for, at kravene til enkelte medarbejder overstiger personens ressourcer, eller at der i forvejen er et generelt dårligt arbejdsmiljø omkring medarbejderen, der for eksempel kan være præget af konflikter eller en følelse af at blive behandlet uretfærdigt.

“Og så spiller dårlig ledelse typisk også en meget stor rolle. Medarbejderne føler måske ikke, at de får den ledelse, de har brug for. De ser lederen som en, der er fraværende, altid til møde, altid er fortravlet, og at de ser at deres nærmeste leder selv er underlagt dårlig ledelse oppe fra. Den slags giver utryghed, og det er en stor kilde til mistrivsel i hverdagen,” siger Ditte Darko.

Store gevinster

Der eksisterer et enormt potentiale i at gøre noget ved det problem, som ikke alene giver store menneskelige kvaler, men også påvirker samfundsøkonomien negativt med mindre arbejdsudbud og lavere produktivitet.

Ifølge analysen fra Kraka Advisory og Krifa er der en samfundsøkonomisk gevinst på 38,5 milliarder kroner ved at løfte dem med lavest arbejdslyst til det gennemsnitlige niveau – og gevinsten kommer helt op på 49,9 milliarder kroner ved at løfte dem til højeste niveau. De økonomiske gevinster kommer først og fremmest fra øget produktivitet, senere tilbagetrækning og lavere sundhedsudgifter.

“Danmark har en trivselskrise, som skal løses. Det er en samfundsopgave, som vi kun kan løse i fællesskab. Min drøm er, at politikere, ledere og beslutningstagere for alvor får øjnene op for, hvor vigtigt det er at investere i bedre trivsel. Ikke kun fordi, der er så store samfundsøkonomiske gevinster, men også fordi det på et menneskeligt plan er det eneste rigtige,” siger formand Jane Heitmann, Krifa.

Hun mener, at høj trivsel og god arbejdslyst burde være en selvfølge på et moderne arbejdsmarked, og hun fortæller videre, at der alene inden for offentlige fagområder som folkeskolelærere, sygeplejersker, SOSU-medhjælpere og pædagoger vil være et. muligt løft på cirka 2.500 ekstra fuldtidsmedarbejdere, ved at få dem med dårligst trivsel til blot gennemsnitsniveauet resultere i cirka yderligere 2.500 ekstra fuldtidsmedarbejdere.

Skal trivslen ude på de danske arbejdspladser løftes, så er det ifølge Ditte Darko først og fremmest et ledelsesansvar.

“Mistrivsel kan komme i alle mulige former, som stress, mobning, krænkelser, konflikter og meget andet. Oplever man som leder, at disse ting opstår, så skal man tage dem ekstremt seriøst, for det kan betyde alt fra sygemeldinger til opsigelser. Og så skal ledelsen tænke grundigt over, om de sætter medarbejderne til at udføre opgaver, de forstår og har de rette kompetencer til at udføre dem, for der er ikke noget mere stressende end at få opgaver, man ikke ved, hvordan man skal gå til.”