Hos KS Treecare har ejerleder Kim Poulsen og sønnen Nikolaj Baron kørt parløb de seneste 12 år. Nu tager næste generation over, og samtidig med, at virksomheden indvier nye kontor- og mandskabsfaciliteter på matriklen i Greve.
KS Treecare blev etableret for 22 år siden af Kim Poulsen og en tidligere partner. Virksomheden beskæftiger sig med alt det grønne arbejde – beskæring og fældning af træer, stubfræsning og fjernelse af bjørneklo. Hen ad vejen er træplantning, etablering af grønne arealer, beskæring og landskabspleje også blevet en del af forretningen.
På papiret er det fortsat 58-årige Kim Poulsen, der er direktør og ejer af KS Treecare. Men fra årsskiftet tager sønnen Nikolaj Baron over, både som anden generations ejer af virksomheden og som direktør:
”De seneste tre år har vi arbejdet målrettet på at gøre KS Treecare så stor og veldrevet, at virksomhedens overskud kan finansiere Nikolajs overtagelse af butikken,” siger Kim Poulsen.
Han forklarer, at god sparring med en virksomhedskonsulent, formuleringen af en virksomhedsstrategi, digitalisering og effektiv digital markedsføring har været tiltag, som har løftet KS Treecare betydeligt.
”Jeg har jo været med Kim ude på opgaver, siden jeg var en stor skoledreng. Jeg er vokset op med virksomheden og har arbejdet her, siden jeg blev anlægsgartner for 12 år siden,” smiler Nikolaj Baron
De seneste tre år er bruttofortjenesten vokset med 46 procent, overskuddet er vokset med 58 procent, og virksomhedens medarbejderstab er vokset fra 13 til 18 fuldtidsansatte.
KS Treecare har allerede en solid kundebase af anlægsgartnere, andelsboligforeninger, boligselskaber, entreprenører, grundejerforeninger, kommuner, landskabsarkitekter, menighedsråd, kirkegårde, private, virksomheder og offentlige kunder – blandt disse er også Glyptoteket, Naturhistorisk Museum, Louisiana og Dyrehavsbakken.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk