Gennem de seneste seks år har danske Mikkeller ejet et bryggeri i San Diego i Californien. Men nu er det slut, og bryggeriet skal sælges.
Det er en tilbagevenden til kontraktbryggeeri, som i sin tid var Mikkellers udgangspunkt på det amerikanske kontinent, der ligger til grund for frasalget af bryggeriet i San Diego. Det skriver Mikkeller i en pressemeddelelse.
“Det har været en svær beslutning, og det er ikke sjovt at sige farvel til de af Mikkellers medarbejdere, der er berørte af lukningen,” skriver han og fortæller videre, at problemer med forsyningskæder, stigende omkostninger og ustabile markedsforhold har gjort det svært for Mikkeller og andre produktionsvirksomheder på det amerikanske marked. Desværre betyder det, at det ikke længere er rentabelt at drive vores San Diego-bryggeri,” skriver grundlægger Mikkel Bjergsø.
Mikkeler vil dog fortsat være tilstede på det amerikanse marked gennem partnere, men salget vil nu igen koncentrere sig om kontraktbryggeri, som det også gjorde tidligere. Til det formål er der indgået en kontrakt med det amerikanske bryggeri, AleSmith.
Frasalget af bryggeriet i San Diego falder efter en tid med stor omskiftning i Mikkelers ledelse. Tidligere på sommeren fyrede man den adm. direktør, Kenneth Madsen, og ledelsen overgik i stedet til finansiel direktør, Martin Connie Pinborg, samt Mikkel Bjergsø og Ditte Lassen-Kahlke, der er bryggeriets bestyrelsesformand.

