Den 1. april tiltræder Michael Mortensen som Chief Commercial Officer (CCO) hos Home a/s.
Ejendomsmæglerkæden Home har ansat 44-årige Michael Mortensen som kommerciel direktør med ansvar for salg og marketing. Han tiltræder stillingen den 1. april.
Michael Mortensen har solid erfaring inden for kommerciel udvikling og salg og kommer med mere end ti års ledelseserfaring i ’flyttekassen’ til Home-kæden.
Han har blandt andet arbejdet med alt fra salgsoptimering og strategisk forretningsudvikling til digitale løsninger og CRM-systemer.
”Der er en stor styrke i den treenighed af erfaring, Michael Mortensen besidder: En hands-on tilgang til eksekvering fra startup-virksomheden GetWhy, succes med corporate og globalt salg fra Nilfisk og endelig consulting-erfaring fra McKinsey. Jeg ser meget frem til at få alle de kompetencer sat i spil hos Home,” siger Martin Wiesener, CEO og adm. direktør i Home.
Mæglerbranchen er interessant, fremhæver Michael Mortensen, fordi den er noget, som rigtig mange mennesker kommer i berøring med gennem livet, når de skal købe eller sælge bolig. Og især home som det mest kendte brand.
Og så har Home lige lanceret en helt ny strategi, Forandring.Sammen ’28, som jeg glæder mig til at bidrage til at få ud at leve.”