Udenlandsk arbejdskraft er essentielt for danske virksomheder og dansk erhvervsliv i det hele taget. Især i tider med udbredt mangel på bestemte faggrupper, er det ifølge Laura Klitgaard, formand for Ingeniørforeningen, IDA, afgørende, at vi ikke lukker af for omverden.
Danske virksomheder er i høj grad afhængige af arbejdskraft fra den store verden, da efterspørgslen på medarbejdere her til lands langt overstiger, hvad vi selv kan levere.
Ifølge en ny prognose fra Ingeniørforeningen, IDA, vil erhvervslivets nærmest desperate jagt på ingeniører og kandidater med it- eller naturvidenskabelig baggrund fortsætte de næste mange år – og i 2040 forudser prognosen, at der vil ca. 20.400 medarbejdere inden for disse fag.
“Mange af de store samfundsudfordringer vi står med i dag og på sigt, vil kræve flere STEM-uddannede. Ud over den grønne omstilling og den øgede digitalisering, har den geopolitiske situation tydeliggjort, at der også bliver behov for styrke cybersikkerheden og sikre opbygningen af både den danske og europæiske forsvarskapacitet,” siger formand for IDA Laura Klitgaard.
Hun fortæller videre, at der derfor er et presserende behov for, at vi i Danmark allerede nu får øget optaget på de uddannelser, hvor efterspørgslen vil stige. Prognosen viser samtidig, at den internationale arbejdskraft af ingeniører og øvrige tekniske kandidater samt naturvidenskabelige kandidater fra 2013 til 2022 er vokset fra 12.500 til 23.500.
Laura Klitgaard mener dog, at manglen på arbjedskraft med en STEM-uddannelse allerede i dag er så udbredt, at virksomhederne alt for ofte rekrutterer fra hinanden, og dermed begrænser vækstmulighederne.
“Hvis det samlede erhvervsliv skal bide sig selv i halen i jagten på STEM-arbejdskraft, mister vi terræn på en lang række vitale felter. Det kan blive svært at udbygge vores position på life science-området, og besværliggøre at vi kan gøre os gældende på nye teknologiske områder som kunstig intelligens og kvantecomputere. Så alle røde lamper blinker.”

