Det seneste år har budt på knap 10.000 nye ladepunkter i Danmark og en vækst i antallet af lynladepunkter på hele 175 procent, og udviklingen ser ud til at ville fortsætte de kommende år.
Antallet af ladestandere i Danmark er inden i en kraftig stigning, og det seneste år er der antallet således steget med 10.000 – og ved udgangen af april i år var der i Danmark 21.743 af slagsen.
Samtidig er mere end havldelen af alle nyregistrerede biler i landet i 2023 enten el- eller plugin hybridbiler.
Ikke desto mindre er der i dag et stort behov for øget konkurrence på lade-markedet, da dette ifølge brancheforeningen Drivkraft Danmark er nøglen til at holde priserne nede, og sikre den bedste service til forbrugerne.
“I december 2023 udkom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en analyse af konkurrencen på lademarkedet. Den konkluderer, at det er svært for forbrugerne at navigere på markedet for elladning på samme lette måde, som det er på markedet for benzin og diesel. Pris- og abon- nementsstrukturer er svære at gennemskue, og det kan være dyrt og besværligt at skifte mellem forskellige leverandører,” siger brancheforeningens direktør, Jacob Stahl Otte, i forbindelse med foreningens årlige branchestatistik.
Også hos De Danske Bilimportører ser man gerne, at der kommer øget konkurrence ind på markedet, og her henviser chefkonsulent, Allan Skytte Christensen, bl.a. til en nylig rapport fra Konkurrencerådet.
“Der er akut behov for bedre konkurrence på lademarkedet, hvilket Konkurrencerådets nylige rapport og anbefalinger også understreger. Vi bakker op om initiativer, der kan sikre bedre konkurrence, og anbefalinger blandt andet et midlertidigt forbud mod bundling,” siger han.
Jacob Stahl Otte henviser samtidig også til en rapport fra Klimarådet, der har slået fast, at en veludbygget ladeinfrastruktur og god konkurrence på markedet, er essentiel for elbilismen.
“Effektiv konkurrence er nøglen til at holde priserne nede og kvaliteten oppe til gavn for forbrugerne. Klimarådet peger på, at et klart og velfun- gerende marked er afgørende for at øge antallet af bilister, der i fremtiden vælger elbilen. Manglende konkurrence på lademarkedet er altså i sidste ende en hindring for den grønne omstilling af persontransporten.”