Fusionen mellem mellem Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft får den tidligere minister som som administrerende direktør.
“Jeg er både glad, stolt og spændt. Jeg er nemlig blevet bedt om at tiltræde som adm. Direktør i den fusionerede organisation, Green Power Denmark. Organisationen er en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft og vil have ca. 125 medarbejdere og hovedsæde i København med afdelinger i Århus og Bruxelles,” skriver Kristian Jensen på LinkedIn, om sin tiltrædelse som adminsitrerende direktør ved Green Power Denmark, Danmarks nye grønne erhvervsorganisation og talerør for den danske energisektor.
Generalforsamlingerne i Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft vedtog onsdag at fusionere til det nye Green Power Denmark, der i alt vil få omkring 1.500 medlemmer i organisationen, samt yderligere 800 lavsmedlemmer og 200 associerede medlemmer.
“Green Power Denmark er erhvervsorganisation og politisk talerør for alle, der producerer, distribuerer, handler og forædler den grønne strøm. Organisationen har til formål at drive og accelerere den grønne omstilling og produktion af VE herunder Power-to-X. Set i lyset af den generelle klimakrise og den aktuelle krig i Ukraine, så er opgaven kun blevet endnu mere påtrængende og dermed også udfordrende at stå i spidsen for,” skriver Kristian Jensen.
Et stærkt fundament
Green Power Denmark har for nuværende kontorer i både København, Aarhus og Bruxelles. I alt er der mere end 120 fuldtidsansatte.
“Dansk Energi, Dansk Solkraft og Wind Denmark har hver for sig skabt det stærke fundament som danske klima- og energivirksomheder står på i dag. Til sammen skal vi gøre endnu mere for at have de rigtige rammebetingelser for yderligere fart i omstillingen samtidig med at vi øger dansk eksport, styrke konkurrenceevnen og skaber vækst og velstand i Danmark,” skriver Kristen Jensen.
Kristian Jensen tiltræder efter nærmere aftale med Udenrigsministeriet i sin nye stilling ved udgangen af april.