Vi har mange regler i Danmark, og selvom disse som oftest er sat i verden af en god grund, er der også med til at sænke hastigheden på nødvendige forandringer, såsom den grønne omstilling, mener CEO i Green Power Denmark, Kristian Jensen.
Der er den seneste tid blevet skrevet og sagt mangt og meget om regelbyrden i det danske erhvervsliv, og hvad den betyder for alle de virksomheder, der har sat sig selv i verden for at udføre et særligt stykke arbejde.
Spørger man Kristian Jensen, CEO i Green Power Denmark, skal huske, at alle love og regler sættes i verden af overvejende gode grunde – men samtidig mener han, at regelbyrden gør forandring unødigt svært i en tid, der kræver hurtige omstillinger.
“De mange regler gør Danmark til en langsomt forandrende maskine i en tid, der kræver hurtig omstilling. Vi importerer stadig russisk gas til Europa, har problemer med at udbygge statslige elnet via Energinet og få godkendt energiprojekter, der kunne levere billig, grøn strøm til danskerne,” siger han i podcasten Kapitlet.
Han fortæller videre, at målinger viser, at tusind vindmøller står i kø i kommunerne, klar til at producere billigere og grønnere strøm, hvis bare godkendelserne blev ordnet.
Samtidig glæder han sig dog over, at kommunerne nu er begyndt at tage ansvar og giver tilladelse, men fortæller også, at vi i Danmark har vi dog også valgt at kræve langt mere omfattende miljøvurderinger af projekter sammenlignet med andre EU-lande.
“I mange EU-lande er skellet sat sådan, at flere projekter kun skal gennem en hurtig miljøscreening, mens færre får en fuld vurdering, der tager længere tid. Denne tilgang sætter os bagud i konkurrencen om at få gassen ud og den grønne strøm ind. Det er tudetosset efter min mening,” siger han.