Efter Ruslands invasion af Ukraine er presset øget på den grønne omstilling af dansk landbrug. Udledningerne er for høje, og den udfordring skal løses i fællesskab, mener Kraka og Deloitte.
Med underskrivelsen af Parisaftalen har verdens lande sat et mål om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, mens vi i Danmark arbejder på at reducere udledningerne med 70 procent 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet i 2050. Men både i Danmark og resten af verden skal produktion af energi og fødevarer i de kommende år undergå en markant grøn forandring.
”Danmarks aftryk rykker i sig selv ikke meget i en global kontekst, men vores styrke er, at vi er et foregangsland med evne til at inspirere andre. Vi har et erhvervsliv, som i den grad forpligter sig til at omstille sig til en bæredygtig fremtid og politikere, som har udstukket en ambitiøs kurs. Men med mindre end otte år til at indfri de nationale målsætninger har vi også virkelig travlt. Det er åbenlyst, at Danmarks og EU’s allerede vedtagne klimatiltag ikke har ført til store nok ændringer – endnu,” siger Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte.
I en ny rapport viser Kraka og Deloitte, at når man ser på de samlede udledninger siden 1990, har både Danmark og EU allerede opbrugt deres del af verdens samlede CO2-budget. Kraka og Deloitte foreslog allerede i 2020 en høj og ensartet CO2-afgift som et vigtigt instrument i den grønne omstilling. En analyse i rapporten peger på, at CO2-afgifter på tværs af lande har haft målbare effekter på udledningerne uden nogen videre makroøkonomiske konsekvenser.
Samarbejde er vejen frem
Skal det politisk fastsatte mål om at reducere Co2-udledningen med 70 % nås inden 2030, kommer det danske landbrug til at spille en altafgørende rolle, da netop landbruget står for omkring en tredjedel af Danmarks samlede udledning.
”Vi kan ikke blive ved med at frede landbruget fra den grønne omstilling. Når man endnu ikke har taget tyren ved hornene, handler det for det første om, at opgaven er enormt omfattende, og for det andet om en frygt for konsekvenserne for den enkelte landmand, som kan blive uoverskueligt store, hvis ikke politikerne tænker sig godt om. Vi mener, at en CO2-afgift for landbruget skal være en central en del af løsningen, men vi foreslår også en konkret ’plan B’, hvis politikerne ikke lykkes med afgiften,” siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
Hensigten med analyserne om landbrugets udledninger er derfor at inspirere til en drøftelse af, hvordan samfundet i fællesskab får skabt grundlag for en fair omstilling af landbruget i en klimavenlig retning uden at lægge hele opgaven i hænderne på landbrugserhvervet.