Hver femte af juli måneds i alt 320 konkurser udspillede sig i branchen Engros og Detailhandel, der dermed blev den hårdest ramte branche denne måned. Det viser nye tal fra Creditsafe.
Det har været en hård sommer for mange danske virksomheder, og en række brancher har oplevet en stigning i antallet af konkurser. Især inden for handel og engros er der blevet drejet nøgler om, mens man i byggeriet har fået et pusterum fra de mange konkurser, branchen har været plaget af i 2023.
Ifølge tal fra data- og analysevirksomheden Creditsafe Danmark mistede i alt 1370 medarbejdere jobbet ved konkurs i juli måned, hvor 66 konkurser i primært engros-leddet kostede 339 medarbejdere jobbet, hvilket er fire gange så mange som i juli sidste år, hvor niveauet dog var uforholdsmæssigt lavt for branchen og omfattede generelt mindre virksomheder.
“Ser vi på gennemsnittet for juli måned over de seneste fem år, så lander juli 2023 tæt på det tal, og det er isoleret set er et godt tegn,” siger landechef, Morten Kofoed-Larsen.
Store udfordringer
Ser vi på overnatnings- og restaurationsbranchen, der det seneste år har været stærkt udfordret på flere områder, og branchen er fortsat udfordret med 50 procent større jobtab til konkurs i juli sammenlignet med sidste år.
“Mange caféer og restauranter kæmper stadig med coronagæld, og højsæsonen har ikke formået at afhjælpe situationen. Med detailhandlen er det mere komplekst, da det især er engros-leddet, der er ramt. Årsagen kan være stigende råvarepriser eller leveringsproblemer. Eller at det svækkede forbrug påvirker branchen, så butikkerne er blevet mere forsigtige med at lægge ordrer,” siger Morten Kofoed-Larsen.
Selvom juli måneds konkursniveau generelt synes at være stabilt, påpeger Morten Kofoed-Larsen, at forskydningerne brancherne imellem, kan ændre billedet – og at det kan ske hurtigt. Sidste år steg antallet af konkurser markant efter sommerferien og fortsatte med at stige frem til jul.
“Mit indtryk er, at mange har lært en vigtig lektion med de pludselige prisstigninger og hvad vi ellers har set af benspænd de senere år. En bundlinje kan lynhurtigt gå i rødt, hvis værdikæden knækker. Derfor vælger mange i dag at kreditvurdere både kunder, samarbejdspartnere og leverandører.”
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk