De seneste dage har Den Sorte Svane spærret danskernes øje op for, hvad der foregår i både den kriminelle underverden og den pæne oververden. Politikerne er alle lige chokerede, og man frygter allerede nu, at deres berømte trang til handlekraft kribler i fingrene. Men tag den nu med ro.
TV2s dokumentarserie, Den Sorte Svane, afslører voldsomme sandheder fra samspillet mellem den kriminelle underverden og den pæne, respektable oververden, hvor udadtil anstændige advokater og forretningsfolk og afstumpede bandekriminelle smører hinanden, så ulovligheder kan fortsætte og menneskeskæbner kan afgøres over en hurtig rådslagning omkring pengespørgsmål.
Dokumentaren er på alle måder opsigtsvækkende og udtryk for et eminent stykke journalistisk arbejde, der afdækker alt det, man håbede på, ikke fandtes, og som man ellers kun hører sladderagtige rygter om.
Muldvarpen, Amira Smajic, viser med sine evner som erhvervsjurist på knivsæggen mellem lovens to sider, hvordan man får kriminelle som bl.a. rockere og svindlere til at samarbejde med pæne advokater og forretningsmænd med dyre jakkesæt og selvtilfredse sideskilninger.
Så langt, så godt.
Handlekraft og virkelighed
Politikernes reaktioner er også hurtigt kommet, og det lover måske nok skidt for de i serien direkte involverede, men allerede nu frygter man, at det også lover skidt for alle dem, der bevæger sig på den rigtige side af loven.
Skatteministeren, justitsministeren og erhvervsministeren er blevet kaldt i samråd, på tværs af partierne er alle adspurgte chokerede, og Mette Frederiksen har betrygget os alle med, at justitsminister, Peter Hummelgaard “er på sagen.”
Hvorvidt det er betryggende eller ej, må jeg lade være op til den enkelte, men hvad der hurtigt kan vise sig meget lidt betryggende for os alle sammen, er den berømte politiske “handlekraft”, når problemer opstår og skal løses i et ruf.
Christiansborgs go-to-reaktion, når der opstår problemer omkring diverse former for fusk og svindel, er, at der skal laves øget regulering, flere regler og strengere straffe, og hellere i dag end i morgen. Det kan jo lyde meget godt, men for flertallet er det ofte yderst problematisk.
For alle disse nye love, regler og kontroller rammer også alle andre end dem, man gerne vil fange – og det skaber tit og ofte endnu mere administrationsbøvl og endnu mere bureaukrati ude hos alle de virksomheder, der godt kan finde ud af at opføre sig ordentligt.
Jeg skal ikke kloge mig på, hvilke juridiske benspænd man fra politisk side kan sætte i verden for at dæmme op for eks. karikaturen af en anløben Hellerup-svindler, Martin Malm, der med charmeklud og pomadekrøller serien igennem praler sig selv tættere og tættere på sin egen domsfældelse. Men lad os håbe, at der er mange måder at ramme typer som ham.
Min frygt er, at man fra Christiansborg sætter en flåde af skibe i søen, som de kriminelle hurtigt lærer at sejle udenom – mens alle de lovlydige virksomheder endnu engang belemres med regler, paragraffer og kontroller, der kun fanger de mest inkompetente af forbryderhavets småfisk, mens de store fakturafabrikshajer fortsat svømmer frit omkring.
Klaus Thodsen er redaktør på Marketconnect.dk.