Kia Europe og Deutche Bahn start-up har netop afsløret en prototype af et energilagringssystem på EUREF-Campus i Berlin, lavet udelukkende af genbrugte batterimoduler fra Kia e-Soul.
Gamle bilbatterier kan fortsat være meget nyttige, selvom de ikke længere sidder i en bil. Det er konklusionen hos Kia, der planer om at genbruge tidligere batterier fra mærkets elbiler i ‘Second Life’ batterienergilagringssystemer som en del af sit globale strategiske fokus på bæredygtighed.
Derfor har bilfabrikanten indledt et samarbejde med encore, et start-up fra Deutsche Bahn, DB Bahnbau Gruppe, som modtager deres gamle batteripakker fra hele Europa for at bygge og distribuere second-life batterienergilagringssystemer.
Batteripakkerne skilles til modulniveau og udsættes for detaljerede diagnostiske tests, hvor egnede moduler derefter enten bruges til nye batterienergilagringssystemer eller genbruges afhængigt af deres resterende kapacitet.
“Med Kias succesfulde udvikling af elektrificerede modeller, tager vi også ansvar for batterierne ud over deres levetid i bilen. Det banebrydende partnerskab mellem Kia og encore | DB viser, at vi betragter batterier som en værdifuld ressource i forhold til en bæredygtig cirkulær økonomi,” siger Jason Jeung, præsident hos Kia Europe.
I august afslørede Kia Europe og encore | DB deres første energilagringssystem på EUREF-Campus i Berlin, hvor det fungerer som en del af et Micro Smart Grid, et strømnet, hvor forskellige energikilder, forbrugere og lagersystemer er forbundet intelligent. Målet er at reducere afhængigheden af den traditionelle strømnet gennem forudsigelige energistrømme og øge andelen af vedvarende energi på tværs af campus.

