I dag tiltræder Isabelle Neuteboom-Nielsen i rollen som Landechef for den danske afdeling af den globale consumer healthcare virksomhed, Haleon.
Haleon Danmark blev for to år siden etableret som en udspaltning fra GSK – en udspaltning, som var den første af sin slags i branchen. Siden da har virksomheden opbygget en solid position på det danske marked med stærke brands som Panodil, Voltaren, Otrivin, Multitabs, Sensodyne og Parodontax.
Isabelle Neuteboom-Nielsen kommer til Haleon med en baggrund, der spænder over flere industrier. Hun har tidligere arbejdet hos multinationale virksomheder som Mars, L’Oréal, AstraZeneca og Dr. Oetker samt hos Conaxess Retail.
Senest har hun brugt de sidste 12 måneder i en startup inden for drikkevarebranchen. Med sin omfattende erfaring inden for både salg og strategisk ledelse er hun godt rustet til at lede Haleon Danmark ind i den næste fase af virksomhedens vækst.
Med Neuteboom-Nielsens tiltrædelse vil Haleon Danmark fortsætte med at levere sundhed i hverdagen med omtanke og udvide virksomhedens tilstedeværelse på det danske marked.