Mange danske virksomheder indgår samarbejder på den ene eller anden måde med danske influencers. Men den slags kræver, at lovgivningen følges til punkt og prikke – ellers kan det få konsekvenser.
Gennem den seneste tid har der været meget fokus på danske influencere, og senest har Forbrugerombudsmanden valgt at politianmelde nogle influencere for i alt ni overtrædelser af markedsføringsloven – samt indskærpe reglerne over for en række andre influencere for i alt 31 overtrædelser.
Youtuberen Morten Münster er ikke blevet politianmeldt, men har fået en såkaldt indskærpelse, fordi Forbrugerombudsmanden mener, at der er lavet skjult reklame for supermarkedskæden Normal – men den forklaring holder ifølge youtuberen ikke vand.
“Det er nogle videoer i min tøm-en-butik-serie, som jeg har lavet. Jeg har selv taget kontakt til butikkerne, og jeg har selv betalt varerne. Jeg har selv bestemt, hvordan videoerne skal klippes og filmes, og butikkerne har ikke haft indflydelse på videoerne,” siger Morten Münster til DR.
Kan høste fordele
En anden influencer, der ikke mener, at Forbrugerombudsmanden tager fejl, er influenceren Rasmus Kolbe, der også går under navnet Lakserytteren, der på LinkedIn skriver, at han har mistet sit CVR-nummer.
“Argumentet lyder sådan: En influencer er sin virksomhed. Og produktet er deres personlighed, de deler. Dermed er alle opslag på en influencers medie en reklame for produktet – altså dem selv. Det er måske lidt langhåret, men det betyder helt enkelt at alle opslag, jeg deler på mine medier: Hvad end de er betalt af mine kunder eller ‘organisk’ indhold, hvor jeg på eget initiativ deler brudstykker af mit liv, skal omfattes af markedsføringsloven og kan dømmes derefter,” skriver han.
Ifølge Sarah Amtrup, fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden, kan den enkelte influencer også drage fordele af at dele ud af sit liv, selvom der ikke er direkte betaling involveret.
“Det er reklame, hvis en influencer får fordele for at omtale en virksomhed eller et produkt. Fordele skal forstås bredt – det kan for eksempel være betaling, gratis produkter og oplevelser eller lån af tøj fra en virksomhed. Det har de danske domstole fastslået. Influencere skal altså være opmærksomme på, at der kan være tale om reklame, selvom influenceren ikke har lavet en aftale med virksomheden om at omtale dem,” siger hun til DR.
Tidligere på året udtalte Forum for Fødevarereklame kritik af influenceren Alexander Husum, efter at han havde reklameret for burgerkæden The Burger Concept og i en video blandt andet udtalte: “Det skal selvfølgelig se sundt ud, så kan man bedre overtale mor og far til at få den her.”
Det førte til kritik fra Forum for Fødevarereklame, da man vurderede, at Alexander Husums følgere for en stor del er børn under 13 år, der nyder en særlig beskyttelse mod reklamer for fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt i markedsføringsloven.
Ifølge Forbrugerombudsmand Torben Jensen skal man netop være særligt påpasselig, når man reklamerer til denne målgruppe.
“Influencere, der særligt henvender sig til børn og unge, skal være ekstra varsomme, fordi markedsføringsloven indeholder en række særregler, som skal beskytte børn og unge. Deres opslag på sociale medier må derfor ikke indeholde alkohol eller energidrikke. De må heller ikke beskrive farlige situationer eller situationer, som tilsidesætter almindelig sikkerhed – og det gælder uanset om deres opslag er reklame eller ej.”