Handyhand, en dansk app for handymænd og andre, der vil tjene ekstra på håndens arbejde, har oplevet markant fremgang i 2022. Det skyldes i høj grad chancen for at få en ekstra indkomst i hårde tider med inflation.
Selvom ordrebøgerne hos mange af landets håndværkere blev tyndere som 2022 skred frem, så er danskerne ikke holdt op med at søge hjælp til de mange små opgaver, der skal udføres derhjemme.
For de uhandy danskere skal fortsat have sat lamper op, ordnet haven og meget andet. Og flere og flere danskere søger mod alternative måder at få de mange opgaver løst, og en stor del søger bl.a. mod appen Handyhand, en markedsplads for at få udført arbejdsopgaver mellem private.
“Vi har haft en stor stigning i antallet af opgaver på platformen, og det tror jeg, er fordi, mange søger en nem og bekvem måde at få fat i hjælp til de små opgaver, mens de har skåret mange af de større bygge projekter fra. Vi har alle services samlet på én app, og det gør det let for kunden,” siger Saxo Merrild, CEO i Handyhand.
Mere fleksibilitet
For de mange handymænd og små virksomheder, der skriver sig op på platformen, er dette en mulighed for at komme direkte i kontakt med kunderne.
Mange af dem, der tilmelder sig som handymænd på Handyhand, søger ifølge Saxo Merrild en ekstra indtægt i hverdagen, hvor mange oplever, at priserne stiger og pengene bliver mindre værd.
“Det er en tendens, vi kan se hos mange af vores brugere. På samme måde er det også en motivation for mange af dem, der skal have udført forskellige opgaver. Vi havde eksempelvis en bruger, der bookede en handyman til at samle et shelter. Det gav han 7000 kroner for, og det tog 8 timer. En god timeløn for handymanden, men skulle kunden have booket en virksomhed til opaven, ville prisen nok nærmere have været 20.000 kroner.”
Udover det rent økonomiske, er der et væld af forskellige grunde til, at den enkelte handyman har valgt at blive en del af platformen.
“Mange søger en mere fleksibel arbejdsdag, og ønsker at kunne være mere chef i hverdagen, hvor de selv bestemmer hvilke opgaver, de tager,” siger Saxo Merrild.
At være sin egen chef og arbejde hjemmefra er almindelige årsager til at vælge freelancearbejde.
Saxo Merrild.
Voksende udbud
Udbuddet af hvilke opgaver, man kan bookes til at udføre, er i løbet af 2022 vokset markant. Flere mennesker med nye kompetencer har skrevet sig op, og med det er kommet en større mangfoldighed. Fra fotografer til flyttehjælp, fra tekstforfatter til negleklipning af kæledyr.
“Jeg ser det lidt som samme tendens, som at mange i dag bruger Volt frem for at ringe til pizzariet selv, eller booker en GoMore frem for at finde en Taxa . Vi søger alle en nem og bekvem hjælp i hverdagen med forskellige ting og vi gider ikke vente eller betale i dyre domme – vi vil have alting “on demand” og til gode priser.”
Der oprettes omkring to tusinde opgaver hver måned på platformen, og tallet har været stigende gennem det meste af 2022. Ser man på, hvorfor disse opgaver ender på Handyhand og ikke i eksempelvis den lokale elektrikervirksomhed, er der ifølge Saxo Merrild flere grunde.
“Mange har jo desværre dårlige oplevelser med f.eks. håndværkere, og derfor er det jo smart, at man kan se anmeldelser af hver enkelt handyman på vores platform, samt hvor mødestærke de er. Der er også en stor sikkerhed i alle forhold er aftalt på forhånd.”
Handyhand har lavet en undersøgelse blandt sine medlemmer, hvor de blandt andet adspurgte tæt på 1.000 brugere, hvorfor de har valgt at arbejde freelance.
Undersøgelsen viser, at den vigtigste faktor er fleksibilitet i dagligdagen. Samtidig viser den også, at det at være sin egen chef og arbejde hjemmefra er almindelige årsager til at vælge freelancearbejde.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk