Klaus Thodsen er redaktør på MarketConnect.
Er der efterhånden nogle danske virksomheder tilbage, der ikke har meldt ud, hvor de står i forhold til krigen i Ukraine? Og mens dansk erhvervsliv i stor stil har taget stærkt afstand fra Putins Rusland, så er det store spørgsmål, om den lukkede dør til det russiske marked åbnes på klem, når freden igen bryder ud.
Krigen i Ukraine har på alle tænkelige måder sat en fed streg under det, vi allesammen udmærket vidste i forvejen. Nemlig, at Rusland er en slyngelstat, der ikke har krav på andet og mere end vores dybeste foragt.
Det har fået store og små danske virksomheder til at trække sig ud af Rusland i protest mod invasionen og krigshandlingerne i Ukraine; en samlet dansk sanktion, som kun de færreste i det danske erhvervsliv har sat sig imod.
Men samtidig sætter den antirussiske holdning danske virksomheder i et dilemma på flere områder.
For de danske virksomheder bliver før eller siden nødt til at gøre op med sig selv, om de har trukket sig ud af det krigsførende Rusland eller af Putins Rusland.
Tilbagetog og fremrykning
Skulle krigen ende med en våbenhvile, eller skulle Rusland ligefrem ende med at tabe på slagmarkerne, vil Vladimir Putin stadig sidde med magten bag sit ti meter lange bord i Kreml. Hans magt trues ikke direkte af Vestens mange brands, der har trukket sig ud af Rusland, eller af at flere og flere russere søger asyl i andre lande, eller sågar af at russernes opsparinger er forsvundet i takt med den styrkdykkende russiske valutakurs.
Er planen er blive væk, så længe despoten sidder i Kreml, eller så længe krigen står på i Ukraine?
Klaus Thodsen, redaktør på MarketConnect.
Så spørgsmålet er, hvad dansk erhvervsliv gør, når slagmarkerne i Ukraine før eller siden bliver stille og freden kommer tilbage til Kyiv, Kharkiv og Mariupol.
Vil man rykke tilbage til det russiske marked, vel vidende hvad der netop er foregået i Ukraine?
Vil forbrugerne acceptere en tilbagevenden til Rusland, eller vil de vende de brands rykken, der vover pelsen? Bliver Putins regime en paria i fredstid, som det er blevet det i krigstid?
Ansvar for auktionærerne
Allerede nu er en del store koncerner i en uafklaret situation overfor deres egne aktionærer som følge af retræten fra Rusland. For det påhviler enhver bestyrelse i en børsnoteret virksomhed at varetage selskabets og aktionærernes interesser med omhu og under behørig hensyntagen til investorer og øvrige interessenter. Og det er alt andet lige svært at gøre ved at trække sig fra et så stort og vigtigt marked, som det russiske er for en lang række store koncerner.
Derudover ser vi også, at Rusland er begyndt at beslaglægge hundredevis af fly fra Europa og USA, og truer med nationaliseringer af udenlandske virksomheder, ligesom der er trusler om søgsmål i forskellige former.
For en koncern som Carlsberg står det russiske marked for knap 10 procent af omsætningen, og at ølkoncernen i værste fald kan se frem til at få nationaliseret deres produktionsapparat i Rusland, vil betyde et alvorligt knæk i regnskabet og skade aktionærernes interesser. Og aktionærerne i virksomheder som Carlsberg og andre store koncerner er også almindelige lønmodtagere verden over.
Spørgsmålet er, hvad strategien er for de mange danske virksomheder, der gennem den seneste måned har trukket sig ud af Rusland. Er planen er blive væk, så længe despoten sidder i Kreml, eller så længe krigen står på i Ukraine?