I september måned blev der i Crimestat registreret knapt 1.500 butikstyverier. Det er rekordhøjt og det højeste der nogensinde er registeret i én måned.
Der stjæles med arme og ben i de danske butikker. Tendensen har været stigende hele året, og i september nåede det samlede antal af butiktyverier op på i alt 1.498 – hvilket er det højeste nogensinde i én måned.
Butikstyverierne har hele året været markant højere end i de foregående år. Således blev der i januar 2019 registreret lidt over 600 butikstyverier, men antallet i januar i år var på ca. 1200. Også i forhold til 2020, 2021 og 2022 ligger året i år langt højere.
Det er især varer inden for kategorierne ‘Personlig pleje’, ‘Kolonial’ og ‘Køl & Frost’, der stjæles i butikkerne, og disse tre varegrupper står for samlet set næsten 40 procent at alle tyverier.
Gennem hele året, hvor antallet af tyverier har ligget unaturligt højt, har både butiksdrivende og brancheorganisationer flere gange råbt op om, at politiet gør for lidt for at stoppe tyverierne, og i mange tilfælde ikke engang møder fysisk op i butikken, når der er sket et røveri.
“Retssamfundet spiller fallit, når man som politi ikke gør noget ved kriminalitet. Hvis man bare lader kriminaliteten vokse, hvor ender vi så?” udtalte Jannick Nytoft, der er administrerende direktør ved De Samvirkende Købmænd, om sagen i september.
Skal din virksomhed på MarketConnect?
Vil du have din virksomheds kontaktoplysninger på MarketConnects artikler, så potentielle kunder hurtigt kan få fat i jer?
Ønsker du kontaktoplysninger på en artikel om din virksomhed?
Ønsker du at annoncere?
Ønsker du at blive ConnectPartner?
Det koster kun 1.500 kr. ekskl. moms.
Så kontakt redaktør Klaus Thodsen
via e-mail klaus@marketconnect.dk